Fejring med sang
Skrevet af:
Rune Riismøller, KulturMix og konsulent i Aftenskolerne.dk
Udgivet 7. marts 2023
Folkeoplysning og sang er to forbundne størrelser – og det ikke mindst i DOF. Derfor er det oplagt, at vi får en sang til vores jubilæum og er så heldige, at Rune Riismøller kunne og ville skrive en. Læs om tankerne bag sangen.
Når man skal skrive en sang, og ikke lige har en kvalificeret komponist ved hånden, er den allerførste beslutning, man skal træffe: Hvilken eksisterende melodi skal sangen synges på? Der er for det første en rent formel begrænsning i forhold til ophavsret, nemlig at en melodi først er fri til offentlig anvendelse 60 år efter komponistens død. Da jeg begyndte at se på melodier til DOF’s jubilæumssang, opdagede jeg, at danske komponister er nogle usædvanligt sejlivede bæster. Mange af de melodier, jeg havde i tankerne, viste sig ikke at være mulige, fordi komponister med kreative højdepunkter i 1930’erne havde en vane med at leve til langt op i 1960’erne eller 70’erne.
Højtidelig og folkelig
Når mit valg faldt på ”Det haver så nyeligen regnet”, er det ikke kun fordi melodien er både velkendt og sangbar – den har også en balance mellem det højtidelige og folkelige, der passer til formålet. Og så er min personlige holdning, som jeg er klar over kan være kontroversiel for nogle, at den eksisterende tekst til melodien er så bundet til sin tid, at en ny tekst til samme melodi ikke konkurrerer med en tekst, der stadig har et levende budskab til nutiden.
Fra første til tredje vers er der et stigende abstraktionsniveau. I første vers sættes rammen – organisationen, dens eksistensbetingelser og historie. I vers to flytter vi os op til vores værdier og de handlemønstre, der udspringer af disse værdier, og i vers tre kulminerer det med vores visioner og hvordan dette gør os til en del af noget større.
(Artiklen fortsætter under boksen)
”Sejl ud fra det kendtes trygge havn.” Hensigten med denne formulering er at fange den dobbelthed, der ligger i at turde bevæge sig ud på ukendt farvand, samtidig med at man bærer sit udgangspunkt med sig. For mig personligt er det en kerneværdi i al folkeoplysning.
Bevidst flertydig
En grundtanke med teksten har været at dyrke det flertydige. Faktisk var ”Vi skal samles, så vi kan blive hele” de allerførste linjer, der udkrystalliserede sig klart. Den dobbelte betydning af samles, som ’monteres’ og ’forsamles’ er måske nok et temmelig banalt ordspil, men rammer dog efter min ubeskedne mening en væsentlig pointe i forhold til folkeoplysningen.
Tilsvarende overvejelser har gjort sig gældende med for eksempel brugen af ordet forbi, der både kan opfattes som ’overstået’ og ’ved siden af skiven’. Og linjen ”hvor den døve dog aldrig lades stum” kan både opfattes bogstaveligt med tanke på de DOF-skoler, der har aktiviteter for denne målgruppe, men også som et metaforisk udtryk for at vi helt overordnet skaber et rum for udfoldelse og udtryk for dem, der af forskellige årsager ikke på egen kan indtage det rum.
Nyt og gammelt
Ud over flertydigheden på det enkelte ords niveau har jeg også forsøgt at favne stilistisk bredt fra de lidt bedagede, poetiske udtryk til det helt nutidige og prosaiske, så hvis nogen synes, at sproget stritter i forskellige retninger, og at det skurrer i ørerne at høre aftenskoleloven, bundlinje og puslespil nævnt i samme åndedrag som ”fornuftens stramme bånd”, så er det et helt bevidst valg fra min side. Nogle gange er skurren i ørerne den mest effektive måde at skærpe opmærksomheden på.
Endelig vil jeg knytte en bemærkning til den afsluttende linje: ”Sejl ud fra det kendtes trygge havn.” Hensigten med denne formulering er at fange den dobbelthed, der ligger i at turde bevæge sig ud på ukendt farvand, samtidig med at man bærer sit udgangspunkt med sig. For mig personligt er det en kerneværdi i al folkeoplysning.
Det er mit håb, at sangen ikke blot kan fungere som fællessang i de øjeblikke, den bliver sunget, men også så nogle frø til den meget væsentlige debat om DOF’s identitet og værdier.
