Kom godt i gang med fleksible tilrettelæggelsesformer
Skrevet af:
Anne Refsgaard, Foreningskonsulent
Udgivet 23. januar 2024
De fleksible tilrettelæggelsesformer kan godt virke som et blankt stykke papir, hvor det kan være svært at få sat den første streg. Men de indeholder også nogle unikke muligheder for at udvikle aftenskolen. Hvis du synes, det er uoverskueligt, så prøv at læse med her. Det kan være, at muligheden ligger lige for.
De fleksible tilrettelæggelsesformer rummer på sin vis uudtømmelige og dermed uoverskuelige muligheder. I teksten i Folkeoplysningsloven står der nemlig et lille ”mv.” efter de fire konkrete eksempler, det gives. Det kan man have i baghovedet til det videre arbejde.
I denne artikel har jeg helt med vilje valgt at snævre området ind, for at gøre det mere overskueligt, og jeg vil også nøjes med at beskæftige mig med tre af Folkeoplysningslovens fire eksempler nemlig workshop, studiekreds og studieværksted.
Fjernundervisning, som er det fjerde eksempel, kommer jeg ikke ind på her. Med andre ord vil jeg prøve at sætte lidt billeder og ord på ’det blanke papir’ og gøre fleksibelt tilrettelagt undervisning lidt mere konkret og håndterbart, så det forhåbentligt bliver lettere at komme i gang.
Trykprøven
Der er ikke faste rammer omkring de fleksible tilrettelæggelsesformer, men der er to grundregler, som man altid bør ’trykprøve’ sin idé op imod:
- Det skal adskille sig fra den almindelige undervisning og debatskabende aktiviteter.
- Det skal foregå i fællesskab på et hold.
Desuden skal aktiviteten være undervisning inden for Folkeoplysningslovens formål.
Workshop
Workshops kan defineres som en gruppe, der arbejder med løsninger af en specifik opgave eller mod et fælles mål. Perioden er afgrænset og af kortere varighed for eksempel en dag. Deltagerne kan inddeles i mindre grupper, der arbejder med delmål. Der vil normalt være en underviser på holdet, men selve forløbet er præget af, at deltagerne selv arbejder med stoffet og udvikler i fællesskab, så underviseren i højere grad fungerer som inspirator og mentor.
En workshop kan for eksempel være om scenografi og kostumer til opsætning af en teaterforestilling. Holdets opgave er udtænke, tilrettelægge, designe og producere. Det må ikke være en bunden opgave, hvor noget forhåndsbestemt blot skal produceres. Målet er, at der skal laves en teaterforestilling, og deltagerne er med i hele processen og beslutningerne om hvordan det bliver udformet. Deltagerne vil både lære konkrete håndværk og om organisering bag en forestilling.
En workshop kan også være om bæredygtighed fra jord til bord, hvor målet er at udvikle og fremstille en menu ud fra de mest bæredygtige principper. Ud over selve måltidet og viden om de forskellige råvarers produktion, kan der også indgå drøftelser og informationer om økologiske principper. Workshoppen afsluttes med fællesspisning.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Tegning: Bob Katzenelson.
Studiekreds
Studiekredse kan defineres som en gruppe, der sammen studerer og diskuterer et bestemt emne. Det er studiekredsens deltagere, som tilrettelægger forløbet og de emner, de ønsker at beskæftige sig med. Normalt vil det være deltagerne selv, som forestår undervisningen på skift. Der kan suppleres med eksterne inspiratorer.
En studiekreds kan for eksempel være at gå bag om krige i verden, hvor deltagerne undersøger baggrunde og prøver at forstå parternes respektive motiver for konflikten. Hvis vi ikke er født til at gå i krig, hvorfor ender vi så alligevel med at kunne retfærdiggøre at gå i krig? Hver mødegang tager fat i et tema inden for emnet.
En studiekreds kan også være om nye energiformer, hvor deltagerne følger forskning og udvikling på området for vedvarende energi; vindmøller, solceller, atomkraft og Power to X (PtX). Hvordan ser regnskabet ud, når hele produktionen og nedbrydningen medregnes? Sæt lys på fakta, myter og konspirationer.
Studieværksted
Studieværksteder bygger ligesom studiekredsene på, at deltagerne selv er aktive i udformningen af undervisningen. I studieværkstedet kan man arbejde med sine egne håndværksmæssige eller kreative produkter, med hjælp og inspiration fra de øvrige deltagere. Det er i modsætning til workshops, hvor man arbejder med et fælles produkt.
Et studieværksted kan for eksempel være en forlængelse af den almindelige undervisning i oliemaling, hvor deltagerne får tid til at gå i dybden med eget værk efterfølgende og afprøve de færdigheder, som de er blevet undervist i. I studieværkstedet er deltagerne på holdet til stede samtidig, og man sparrer med de andre deltagere på holdet. Det er ikke nok at have fri adgang til faglokalet.
Et studieværksted kan også være et hold for kreativt håndarbejde, hvor de enkelte deltagere udfordrer hinanden omkring metoder, mønstre og produkter inden for strikning, hækling og broderi. Undervisningen på holdet kan suppleres med forskellige gæsteundervisere.
Snak med kommunen
Det er en god idé tidligt i processen at gå i dialog med en kommunal fritidskonsulent om idéerne. Kommunen har også en interesse i, at der sker udvikling i aftenskolens aktiviteter, og den vil også gerne blive klogere på området omkring de fleksible tilrettelæggelsesformer.
