Er der en whistleblower til stede?
Skrevet af:
Henrik Christensen, Sekretariatsleder
Udgivet 18. marts 2024
Tidsregistrering og whistleblower-ordning er blandt de nyeste tiltag, som pålægges danske virksomheder og organisationer. Og dermed også foreninger og aftenskoler. Henrik Christensen har svært ved at se, hvordan det passer ind i en ambition om at afbureaukratisere administrationen.
Det er måske en lidt underlig overskrift, men når du har læst artiklen til ende, giver det forhåbentligt mening.
Der findes flere fine definitioner af, hvad en whistleblower er. Et eksempel er fra Wikipedia:
”En whistleblower er en betegnelse for en person, der oplyser om kritisable eller ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er involveret.”
Jeg ser ikke mig selv som en whistleblower ud fra ovenstående definition, da det, jeg her kommer til at fremhæve, desværre nok er velkendt af de fleste og i forskellige sammenhænge sagt af andre. Ikke desto mindre er der behov for at puste hårdt i fløjten og gøre opmærksom på, at aftenskolerne i Danmark så vel som en lang række andre foreninger arbejder under en række kritisable forhold, når det kommer til det bureaukrati, de udsættes for. Bureaukrati som stammer fra både det offentlige (blandt andet lovgivning) og det private (blandt andet banker).
Stadig tung dokumentation
Foreningslivet har længe gjort opmærksom på, at bankernes krav til dokumentation er en unødig byrde, hvor byrden ikke står mål med risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Det har resulteret i en fin vejledning, som bankerne kan skæve til for at mindske bureaukratiet for foreningerne, men nogen væsentlig ændring er svær at spore. Prisen for foreningernes og dermed aftenskolernes bankforretninger i form af gebyrer er fortsat høj.
Dokumentationskravene stopper imidlertid ikke altid med banken, og jeg ser også eksempler på dokumentationskrav i forbindelse med anvendelsen af MobilePay, ligesom også revisionsselskaber med flere stiller ikke uvæsentlige krav til dokumentation fra aftenskolens bestyrelsesmedlemmer. Jeg anerkender naturligvis, at banker med flere skal leve op til lovgivningen, men jeg tillader mig at fremføre en tosidet bøn om, at politikerne vedtager love, som ikke giver mere bøvl for foreningerne, og at banker med flere lægger sig i selen for at mindske det bureaukrati, som deres kunder og dermed foreningerne udsættes for.
Gode takter – men det haster
Regeringsgrundlaget og Kulturministeren har klart markeret et ønske om at gøre det lettere af være forening og dermed aftenskole. Bureaukratiet skal reduceres. Også her anerkender jeg ambitionen og de politiske initiativer, der på papiret er sat i værk – eksempelvis en slags foreningsregister, som alle kan trække på, så bestyrelser ikke igen og igen skal fremskaffe og fremsende dokumentation til kommuner, banker og andre.
Jeg må samtidig også sige, at det haster, og at der er behov for at se bredere på afbureaukratiseringsdagsordenen. Lovmøllen kører, og kun sjældent er der blik for, hvad konsekvenserne bliver for foreningslivet generelt eller aftenskolerne specifikt.
Lad mig tage to eksempler:
Registrering af arbejdstid
Det første, som jeg tænker, mange organisationer aktuelt arbejder med, er kravet om arbejdstidsregistrering. Vi er en del af EU, og naturligvis skal europæiske regelsæt implementeres i dansk ret.
Gode arbejdsforhold og overholdelse af hviletidsregler, tænker jeg ikke, at nogen er imod – jeg er personligt ikke! Men hvordan passer et krav om arbejdstidsregistrering for en aftenskoleleder og for en underviser i aftenskolen? Og hvordan kan kravet løses på en nem og ubureaukratisk måde? Regler og vejledninger tænker i sagens natur ikke alle afskygninger af beskæftigelser og jobfunktioner ind, og vi forsøger naturligvis som landsorganisation for aftenskoler at udarbejde konkrete vejledninger og redskaber, som skal gøre det så nemt som muligt at være aftenskole, men ’bureaukratiseringskravet’ kan vi ikke fjerne.
Jeg så gerne, at der var et større eller klarere blik for den hverdag, aftenskolerne har, og den virkelighed, de arbejder i.
En skoleleders dag
Reflekter gerne over kravet om arbejdstidsregistrering i aftenskolen, hvis vi lige beskriver en case for en aftenskoleleder:
Det er tirsdag, og Lone, som er aftenskoleleder, starter dagen tidligt, da underviseren i senior pilates ringer og vækker Lone kl. 06.30 og melder sig syg. Lone ringer straks til et par andre undervisere og finder heldigvis én, som kunne være vikar på holdet, der allerede begynder kl. 10. Var det ikke lykkedes, skulle alle deltagerne have haft besked.
Derefter en stille morgen i privaten med kaffe og havregryn. Kl. 9.30 er Lone i gang med dagens dont og arbejder det meste af dagen med oprettelse af nye hold og håndtering af nogle deltagerbetalinger, som var gået i koks. Lidt sen frokost bliver det også til på farten, inden et møde med de andre aftenskoler og biblioteket om et samarbejde om foredrag og debat om EU og det kommende parlamentsvalg.
Lone går sidst på eftermiddagen en frisk tur i skoven, inden hun kl. 19 i bibliotekets store sal tager imod både deltagere og oplægsholder til et spændende arrangement. Aftenskolen faciliterer en workshop om kommunens nye grønne agenda, der har en civilsamfundssøjle med fokus på borgernes bidrag til den lokale grønne omstilling.
Vel hjemme igen bliver det til en times tid foran flimmerkassen, inden telefonen ringer. Det er Jakob, som er korleder, der efter endt undervisning ikke kan få låsebrikken til Kildeskolen til at fungere, og nu er alarmen aktiveret. Heldigvis kan Lone klare ærterne med et opkald til de kommunale vagter. Ellers havde hun måttet afsted med sin egen brik.
Casen er måske en lille smule karikeret, men jeg er sikker på, at mange aftenskoleledere kan nikke genkendende til både dage og situationer, som beskrevet.
Ud over dagens strabadser, så skal Lone nu også lige pludseligt til at finde excel-arket med tidsregistreringsarket frem og have det rettet til, så det passer med dagen. Jeg er ret sikker på, at hverken Lone eller aftenskolens bestyrelse finder særlig merværdi i denne bureaukratiske tilføjelse.
Hvornår forbereder underviseren sig?
Jeg vil spare jer for en case baseret på en underviser, og mit håb er da også, at arbejdstidsregistreringen kan reduceres til det allerede kendte og registrerede, nemlig hvornår underviseren har de enkelte hold.
Reelt set, tror jeg, at det i dag er ganske få, der registrerer, hvornår de forbereder deres undervisning, og hvor lang tid de bruger på det. Så det kan blive en fin lille bureaukratisk opgave til den enkelte underviser at skulle registrere det og dele det med sin aftenskoleleder. Og skal vi for sjov skyld så ikke sætte os i den undervisers sted, som har tilrettelagt sit liv som yogaunderviser, og som ud over at have hold ved tre forskellige aftenskoler også har to ugentlige hold i fitnesscentret. Her ville jeg ønske, at nye lovgivningsmæssige initiativer fulgte med ind i det 21. århundrede, hvor rigtigt mange mennesker ikke længere arbejder hos én arbejdsgiver og fra 8-16.
Nu med whistleblower
Ja, nu kommer vi så afslutningsvis til whistlebloweren, som er det andet eksempel. Det er således nu et krav, at også foreninger med mere end 50 ansatte etablerer en whistleblowerordning. Formålet er for så vidt også her både nobelt og relevant: Hvis der begås ulovligheder, sker overgreb eller der arbejdes under kritisable forhold, så skal det frem i lyset. Jo større organisation, jo større risiko, tænker jeg.
Nogle aftenskoler er omfattet af kravet om at etablere en whistleblowerordning, men jeg tænker ikke, at det var det, der var intentionen. Da reglerne tager udgangspunkt i antallet af ansatte og ikke i årsværk, så kommer aftenskoler lige pludseligt hurtigt op på 50 ansatte – dette uagtet, at der er tale om undervisere, som måske primært har to til fire lektioner på en uge i nogle måneder, og at aftenskolen reelt kun har én fastansat.
Jeg så gerne, at der var et større eller klarere blik for den hverdag, aftenskolerne har, og den virkelighed, de arbejder i. Der er i min optik forskel på virksomheder og foreningsdanmark, og jeg kan bare se, at aftenskolerne igen og igen skal bruge enten tid eller penge eller begge dele på at leve op til mere eller mindre tossede regler. Hver gang skal de frivillige i bestyrelsen eller aftenskolelederen, som udover de lønnede timer i reglen også arbejde et unævneligt antal timer frivilligt, løfte den bureaukratiske byrde.
Jeg puster i fløjten og siger, at det ikke er nok at snakke om afbureaukratisering, for den bureaukratiske vægtstang bliver tungere og tungere.
