Du kan påvirke lokalpolitikken – hvis du vil
Skrevet af:
Martin Hansen, Kommunikationskonsulent
Udgivet 18. april 2024
Hvis du tror, at lobbyisme kun er noget for smarte typer i spadseredragt eller jakkesæt på bonede gulve, tager du fejl. Alle med vilje og engagement for en sag kan påvirke beslutningstagere. Her får du nogle fif.
Gå til dem, der bestemmer; byg relationer; begynd tidligt; løs flere problemer og giv andre æren. Sådan kan det kort formuleres, hvis du vil have succes med at påvirke beslutningstagere i din kommune. Det fortalte kommunikationsrådgiveren, Maria Steno til DOF’s landsråd på dets seneste møde.
Inden hun uddybede disse glimrende pointer, slog hun fast, at alle, der kæmper for en sag, kan være lobbyister. Ofte kan det give fin mening at slutte sig sammen i samråd eller lignende, men man kan også give sig i kast med det alene – hvis man følger de gode råd.
(Artiklen fortsætter efter citatet).
”Tvivl aldrig på, at en lille gruppe dedikerede mennesker kan forandre verden. Det er i virkeligheden de eneste, der nogensinde har gjort det.”
Gå ind ad fordøren
Benyt fordøren er Maria Stenos måde at sige, at man med stort held kan henvende sig til toppen. Altså til dem, der reelt bestemmer. Det kan afhænge lidt af sagen, men i en kommune er borgmesteren et godt bud og ellers udvalgsformanden for det pågældende område. Alternativt er kommunaldirektøren eller chefen for den relevante forvaltning også gode at kommunikere med. Rigtigt mange beslutninger i en kommunalbestyrelse følger embedsfolkenes indstillinger. Men det er ikke så tit, at den kommunale medarbejder, der for eksempel sidder med folkeoplysningsområdet har så stor indflydelse på rammerne.
Byg relationer
Et gennemgående råd fra Maria er, at du ikke kun skal henvende dig til beslutningstagerne, når der er trusler eller problemer.
Dels er det oftest for sent. Hvis kommunalbestyrelsen varsler besparelser på aftenskolerne, sker det som regel på et ret sent tidspunkt i budgetprocessen, hvor de fleste aftaler er på plads, og det er svært at ændre på noget.
Samtidig er der også en risiko for, at du bliver en person, der er lidt træls at høre på. Hvis de eneste tidspunkter, beslutningstagerne hører fra dig er, når du er utilfreds med noget, er der en stor risiko for, at de primært hører på brok fra dig. Og et brokkehoved har svært ved at skabe en god relation.
Hvis du derimod også taler med beslutningstagerne, når der er positive ting at fortælle, er der en chance for, at du kan blive en, de gerne vil høre på – også når der er problemer. Det handler om ikke at havne som en man enten ignorerer – eller ligefrem forsøger at undgå – men som en man husker, eller ligefrem opsøger for at få råd.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Maria Steno
Rådgiver i kommunikation og politik. Har mange års erfaring fra kommunikationsbranchen og har siddet i en kommunalbestyrelse i 20 år.
Er tillige forfatter til bogen ’Lokal Lobbyisme – Få indflydelse i kommunen’.
Jo før jo bedre
Som antydet i punktet ovenfor, er det vigtigt at være tidligt ude. Når der bliver offentliggjort besparelser i lokalpressen, er det som regel for sent. Budgettet er stort set forhandlet på plads. Og der vil i øvrigt oftest være mange flere, der råber op om problemerne med besparelser på lige præcis deres område.
Jo før i en given beslutningsproces, du kan bringe dine budskaber på banen; desto større er sandsynligheden for, at du kan påvirke resultatet. Og samtidig minimerer du ’konkurrencen’ om beslutningstagernes opmærksomhed.
Sæt dig ind i tidslinjen for de vigtige beslutninger. For eksempel er det allerede nu et fint tidspunkt at begynde at påvirke det kommunale budget, der skal vedtages til oktober. Så måske er det fint at undersøge, hvad der optager kommunalbestyrelsen og de relevante udvalg nu.
Løs flere problemer end et
Som kommunalpolitiker skal man sørge for, at en lang række opgaver skal løses. Og selv om der er god opbakning til folkeoplysningen i din kommune, så er der også mange andre opgaver, der skal løses. Derfor kan det give ekstra gennemslagskraft at sørge for at kommunikere, hvis I kan hjælpe til med at give løsninger på problemer – samtidig med at I får løst jeres egne.
Dansk Boldspil Union har stort held med deres ’En del af noget større’-kampagne, hvor blandt andet landsholdene kobles op på noget andet og mere end blot fodbold. De formidler for eksempel historier om, at fodbolden skaber sundhed og sammenhold blandt både børn og unge. Dermed løser de flere opgaver – eller problemer om du vil.
Aftenskolen hjælper på samme måde med at løse en del af kommunens problemer. Både med de helt traditionelle tilbud, men også med nye tiltag, der er målrettet særlige målgrupper og lignende.
(Artiklen fortsætter efter boksen).
Fokus på lobbyisme
DOF vil vi øge fokus på den lokale lobbyisme. Vi vil stille en række værktøjer til rådighed for medlemsskolerne, så de får bedre mulighed for at søge indflydelse lokalt. Her vil vi naturligt skele til Maria Stenos gode råd.
En tanke er også at etablere et forum for alle DOF’s medlemmer af de lokale folkeoplysningsudvalg, hvor vi kan erfaringsudveksle, få ny viden og sammen arbejde for at bringe aftenskolernes sag længere op i kommunalbestyrelsens prioriteringer.
Giv andre æren
”Der er ingen grænse for, hvor meget indflydelse man kan få, hvis man bare er parat til at lade andre tage æren.” Citatet er tilskrevet flere forskellige personligheder, og måske er det så rigtigt, at flere er kommet til den konklusion.
Maria Steno skeler til den såkaldte aktantmodel, hvor der i en fortælling altid er en helt, en skurk, en hjælper og et offer. Som tidligere nævnt, er det uheldigt kun at stille sig op, når du er utilfreds. Så gør du dig nemt til offer – og beslutningstagerne til skurke. Hvis du derimod skærer ’din historie’ til, kan du blive en hjælper til succesen – og du kan måske endda kan gøre beslutningstagerne til helten. Det skaber et helt andet incitament – som de fleste mennesker bedre kan se sig selv i.
Derfor er det godt at huske offentligt at takke kommunen, borgmesteren eller hvem der nu har været involveret, når I omtaler en succes på sociale medier eller i lokalpressen.
Møde i landsrådet
DOF’s landsråd består af alle regionernes bestyrelser og mødes to gange årligt for at rådgive hovedbestyrelsen og bidrage til det strategiske og visionære arbejde. Det gøres på to årlige møder, og på mødet den 5. april fortsatte arbejdet med at udvikle en strategi for DOF i 2025-2028.
I begyndelsen er fokus på at afdække, hvilke behov medlemsskolerne har, og hvordan de ønsker at udvikle sig.