Dobbelt integration
Skrevet af:
Martin Hansen, Kommunikationskonsulent
Udgivet 26. november 2024
Blinde og svagsynede kan mere, end de fleste tror – og den manglende tiltro skaber flere unødige begrænsninger. Derfor har Jesper Fraenkel opfundet begrebet ’dobbelt integration’.
”Vi kan faktisk mange ting. For eksempel kan vi godt gå på trapper! Vores ben fungerer fint, selvom vi ikke ser så godt.”
Jesper Fraenkel, der lider af stærkt nedsat syn, siger det med et grin og slet skjult ironi. Det sker som afslutningen på en historie om, da han sammen med sin hustru forleden var til koncert i Odense, hvor søde, velmenende ansatte ville finde siddepladser til dem. Jesper overhørte en af hjælperne hviske til en anden, at de hellere måtte undgå pladser, der krævede trapper.
Spektrum er taget til Fredericia for at høre nærmere om Aftenskolen Dansk Blindesamfund, der holder til på Fuglsangcentret, og se en skole, der har en helt særlig målgruppe.
Underrepræsenteret på arbejdsmarkedet
For Jesper, der bor i Odense og blandt andet dagligt selv tager toget til sit job i Fredericia, var det naturligvis spøjst at høre, at han skulle have problemer med at gå på en trappe.
Men det er desværre et eksempel på et større og meget udbredt problem: Alt for mange blinde og svagsynede mødes af misforstået hensyntagen. Rigtig mange mennesker tror, at det at mangle synet er et større problem, end det trods alt er. Og det betyder desværre også, at mennesker med synshandicap ikke er særligt godt repræsenteret på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne tror, det er alt for krævende at have en synsudfordret ansat.
Af den grund har Jesper Fraenkel opfundet begrebet ’dobbelt integration’. Som skoleleder for Aftenskolen Dansk Blindesamfund kan han nemlig arbejde for at nedbryde de fordomme, der hersker om synshandicap. Og det handler både om at få blinde og svagsynede til at opdage, hvor meget de faktisk er i stand til. Og samtidig give alle andre den samme erkendelse. Altså at lade integrationen af blinde og svagsynede handle om både målgruppen og alle os med mere eller mindre almindeligt syn.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Topfoto: Tina Adele Hoff
Skoleleder Jesper Fraenkel. Foto: Martin Hansen
Kunne ikke se bølgerne
Det var en af bevæggrundene til, at Jesper for fire års siden begyndte at udbyde kurser i kajak. Et af målene var her, at deltagerne efter at have lært at ro kajak i Fredericia skulle fortsætte hjemme i deres lokale kajakklub. Dermed kunne deltagerne selv få en skøn hobby – og de seende kajakroere kunne opleve, at man sagtens kan ro en kajak, selvom man ikke kan se. Faktisk kan kajakroere med synshandicap indimellem have en fordel i forhold til seende, fortæller Jesper:
”Efter et af vores første kajakkurser sagde jeg til vores seende instruktør, at det da var heldigt, at vandet havde været så roligt. Da lo han højt og svarede, at han først på dagen havde været nervøs for bølgerne, der kunne have været en udfordring selv for seende nybegyndere. Men det kunne vi ikke se – og heller ikke mærke, så det var et eksempel på, at vi nogle gange kan gøre ting sværere, end de behøver at være. Og at det i visse situationer kan være en ulempe at få alle sanseindtryk.”
Får for lidt motion
Gennem de fire år er der opstået et netværk af over 70 aktive kajakroere. Og dermed er initiativet også med til at løse en anden udfordring for blinde og svagsynede; mange får ikke nok motion. Derfor har aftenskolen flere bevægelseskurser på programmet – herunder vandreture, yoga og klatring i trætoppe.
På Fuglsangcentret får deltagerne selvtilliden til at fortsætte, når de kommer hjem. Kim Sønderbek, der underviste på kajakkurserne, har efterfølgende også fået uddannet kajakinstruktører rundt i klubberne i landet, så de er i stand til at tage imod de nye roere.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
”En dag stod jeg i den ene ende af værkstedet og hjalp en kursist, da jeg pludselig måtte fortælle en anden kursist i modsætte ende, at han holdt drejejernet forkert mod det snurrende træ. Det var vedkommende meget forundret over, da jeg jo ikke kunne se, hvad han lavede. Men jeg kunne høre det!”
Brian Vengeberg Sørensen underviser i trædrejning. Foto: Martin Hansen
Har stadig alle fingre
Ser du på aftenskolens tilbud, er der nogle opsigtsvækkende i blandt, når du husker, at målgruppen har svært ved at se. For eksempel er trædrejning en smule overraskende for denne artikels forfatter. Kombinationen af skarpe drejejern og hurtigt snurrende maskiner kan være en udfordring for mennesker med normalt syn. Og når Jesper så præsenterer underviseren, Brian Vegeberg Sørensen, der er blind, er forundringen ikke mindre.
”Men alle har stadig deres fingre,” griner Jesper og fortsætter: ” Brian har styr på både faget og sikkerheden.”
En eventuel nervøsitet bliver da også hurtigt gjort til skamme, da Brian hjemmevant viser træværkstedet frem. Han håndterer sikkert både slibning af drejejern og selve drejebænk, og ret hurtigt glemmer jeg, at han faktisk kun kan føle og høre sig frem. Det faktum, at andre sanser forstærkes, når en sans falder bort, er Brian et godt eksempel på. Han giver et godt eksempel:
”En dag stod jeg i den ene ende af værkstedet og hjalp en kursist, da jeg pludselig måtte fortælle en anden kursist i modsætte ende, at han holdt drejejernet forkert mod det snurrende træ. Det var vedkommende meget forundret over, da jeg jo ikke kunne se, hvad han lavede. Men jeg kunne høre det!” smiler Brian.
I det hele taget forsøger Jesper primært at finde undervisere med synshandicappede. Det sender et godt signal til deltagerne, at de har samme muligheder og begrænsninger som underviseren. Men han afviser dog ikke fag, hvis der kun kan findes en seende underviser.
Vi kigger også ind til et nystartet strikkehold, der har den seende Kirsten Nyboe som underviser. Kirsten har undervist på skolen i flere år og er meget afholdt.
”Jeg tør ikke fyre hende,” siger Jesper skælmsk, og det bliver straks bekræftet af flere af deltagerne, at det vil føre til ballade. Tonen er dog helt munter, og det er tydeligt, at der hersker en god stemning på skolen.
Fællesskabet er vigtigt
I det hele taget har aftenskolen en lang række kreative fag på programmet. Og dertil kommer forskellige musiske fag – og som noget særligt også forløb, hvor familier kan deltage sammen. På henholdsvis ’Aktiv familieferie’ i sommerferien og ’Bedsteforældredage’ i efterårsferien kan deltagere med synshandicap være sammen med deres familie omkring en masse aktiviteter.
På alle kurserne tæller fællesskabet højt – ikke mindst fordi, der desværre også er en del ensomhed blandt synshandicappede. Jesper giver et eksempel på skolens fokus på fællesskab:
”Det kan godt være en udfordring at lære at spille guitar på tre dage. Så her har vi mere fokus på samspil og det sociale samvær.”
Ud over aftenskolekurserne afvikler aftenskolen også kompenserende specialundervisning, der skal lære deltagerne at bruge de forskellige værktøjer, som målgruppen har brug for i deres hverdag. Det kan for eksempel være specielle apps, der hjælper med at navigere rundt på en iPhone eller på en computer. Denne undervisning er naturligvis støttet på anden vis end via folkeoplysningsloven – som det er kutyme i mange aftenskoler.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Fuglsangcentret. Centeret, der er ejet og drevet af Dansk Blindesamfund. Foto: Martin Hansen
Center for alle aktiviteter
Stort set alle aftenskolens aktiviteter afvikles på Fuglsangcentret. Centeret, der er ejet og drevet af Dansk Blindesamfund, er indrettet med særligt fokus på tilgængelighed for blinde og svagsynede. Speciel gulvbelægning og håndlister viser vej, og lyde fra fugle og springvand hjælper yderligere til at finde rundt. Dertil kommer, at det hele ligger i skønne, grønne omgivelser og har plads til både undervisning og overnatning.
De fleste aktiviteter afvikles som handicaphold med fire til syv deltagere og afholdes som regel som tre dages internat – altså samlet og med overnatning. Det skyldes, at deltagerne kommer fra hele landet, og derfor har svært ved at skulle møde en fast ugedag.
Grundet tilskud fra Dansk Blindesamfund kan prisen holdes nede, selvom den ud over undervisning også dækker ophold og forplejning. Dermed svarer deltagerbetalingen nogenlunde til, hvad det koster i de fleste aftenskoler.
Eget testlaboratorium
Forbindelsen til Dansk Blindesamfund er så tæt, at aftenskolen i daglig tale går under betegnelsen ’Kursusafdelingen’. Samarbejdet har mange fordele. Udover de allerede nævnte har Dansk Blindesamfund et fagudvalg, der blandt andet hjælper med at udvikle nye ideer. Brian Vegeberg Sørensen, der som tidligere nævnt underviser i trædrejning, er også medlem af fagudvalget, og han fortæller:
”Vi mødes nogle gange om året og arbejder med nye fag. Så inviterer vi en underviser ud og prøver på egen krop, om det giver mening at arbejde med for mennesker med synsudfordringer.”
Dermed får Jesper Fraenkel en række gode erfaringer, når han skal sætte nye hold op. Og det sker også, at ideer, der så gode ud på papiret, viser sig ikke at kunne bære i virkeligheden.
Alt i alt har det været et inspirerende besøg på Fuglsangcenteret og Aftenskolen Dansk Blindesamfund. Det er tydeligvis en aftenskole, der dækker et helt særligt behov, og det gør den godt! Og heldigvis ser det ud til, at vil gøre det mindst lige så godt fremover.
Skoleinfo
Aftenskolen Dansk Blindesamfund (i daglig tale Kursusafdelingen)
Leder: Jesper Fraenkel
Telefon: 76 20 22 20
Mail: jef@blind.dk
Web: blind.dk/kurser-aktiviteter/kurser-paa-fuglsangcentret
Nøgletal for 2023
783 deltagere
2.196 undervisningstimer inden for folkeoplysningsloven
216 undervisningstimer uden for folkeoplysningsloven
5 debatarrangementer
