Fra katalog til klik: Aftenskolernes nye markedsføringsveje
Skrevet af:
Cecilie Lunding Korsgaard, IT-supporter og digital markedsføringskonsulent
Udgivet 14. januar 2025
Det gode gamle kursuskatalog er på tilbagegang og bliver i stigende grad erstattet af digital markedsføring. Er tiden løbet for trykte kataloger – og hvad skal erstatte det? Det ser DOF’s digitale markedsføringskonsulent på.
Markedsføring af aftenskolerne har taget et markant skift – fra trykte kataloger i postkassen til målrettede digitale kampagner. Baggrunden er ofte økonomiske og bæredygtige overvejelser, men også en tilpasning til nye medievaner. Mange aftenskoler har udfaset husstandsomdelingen, mens andre stadig ser værdi i det fysiske katalog. Men hvordan navigerer skolerne i dette nye landskab, og hvilke strategier viser sig mest effektive?
Et skift i markedsføringsstrategien
I 2010 lavede 139 af DOF medlemsskoler kataloger med deres kursus- og aktivitetstilbud. Hele 51 af dem fik dem husstandsomdelt. Ti år senere var billedet et helt andet: Kun 77 skoler lavede stadig kataloger, og blot 11 valgte at husstandsomdele dem.
Tallene fortæller historien om et markant skifte i aftenskolernes tilgang til markedsføring. For at forstå, hvorfor skolerne har ændret strategi, har vi spurgt nogle af dem: Hvorfor stopper de med husstandsomdeling? Og for de få, der stadig holder fast – hvad er deres begrundelse? Og vigtigst af alt: Hvad gør de nu?
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Kataloger fra 2014. Foto: Martin Hansen.
Hvorfor dropper skolerne husstandsomdeling?
For mange skoler handler det om økonomi. Trykning og distribution af kataloger er dyrt, og gevinsten står ofte ikke mål med udgiften. Kirsten Ærø fra DOF Næstved Aftenskole deler sin erfaring:
"Udgiften til husstandsomdeling var tidligere på over 120.000 kr. Jeg fik jo ikke for 120.000 kr. tilmeldinger ud af det."
Samtidig spiller bæredygtighed en rolle. Mange skoler ønsker at minimere deres miljøaftryk ved at reducere papirforbruget. De digitale alternativer giver mulighed for at opdatere og målrette budskaberne mere effektivt.
Derudover er der skiftende medievaner. Flere mennesker søger information online, og det stiller krav til skolernes digitale tilstedeværelse.
"Vi kan opdatere vores tilbud løbende og kommunikere direkte med målgruppen," siger Kirsten.
Hvem holder fast – og hvorfor?
Selvom de fleste skoler er skiftet til digitale platforme, er der stadig få, der husstandsomdeler kataloger. For APA Egedal og Roskilde er det især den ældre målgruppe, der motiverer valget.
"Mange af vores deltagere er ikke digitale, og kataloget er stadig en vigtig kilde til nye tilmeldinger," fortæller skoleleder Dorte Wegge.
Dorte fremhæver også, at det fysiske katalog har en særlig rolle i august, hvor mange kursister opdager tilbuddene gennem postkassen. Til gengæld er det svært at fylde holdene i januar, hvor skolen ikke omdeler kataloget.
"Det fysiske katalog gør en forskel for holdstarten efter sommerferien," siger hun.
(Artiklen fortsætter efter citatet).
"Vi ser først tilmeldinger, når vi har annonceret kurserne på Facebook."
Nye digitale veje
De digitale platforme har for alvor taget over, og mange skoler har oplevet succes med målrettet annoncering. Thomas Lunau fra Sønderjyllands Kunstskole forklarer:
"Vi benytter nyhedsmails, Facebook-reklamer og lokale onlineaviser. Det giver en mere målrettet indsats, som passer til vores budget."
DOF Næstved Aftenskole har set en direkte effekt af deres indsats på sociale medier.
"Vi ser først tilmeldinger, når vi har annonceret kurserne på Facebook," fortæller Kirsten Ærø.
Samtidig kan digitale platforme tilpasses forskellige målgrupper. APA har for eksempel intensiveret markedsføringen af kurser til yngre deltagere som efterfødselstræning og tumlingeleg på sociale medier. Det har båret frugt – sandsynligvis både på grund af forskudte starttidspunkter i forhold til katalog, men også fordi den yngre målgruppe orienterer sig i højere grad på de digitale medier fremfor analoge.
Fordele og udfordringer ved det digitale skifte
Det digitale skifte kommer med både fordele og udfordringer. På den positive side kan resultaterne måles mere præcist, og annoncerne kan målrettes specifikt – både for interesse og geografi.
Men det kræver også ressourcer og kompetencer at administrere de mange platforme.
"Det er tidskrævende at holde gang i sociale medier og nyhedsbreve. Vi har derfor hyret et kommunikationsbureau til at hjælpe," fortæller Dorte Wegge fra APA.
Thomas Lunau nævner dog en udfordring ved det digitale:
"Effekten er mindre synlig end ved husstandsomdeling. Tidligere kunne vi se det på antallet af tilmeldinger lige efter kataloget landede i postkasserne."
Med andre ord kommer størstedelen af tilmeldingerne ikke længere på én gang, men mere spredt alt efter, hvornår de enkelte kurser markedsføres.
Fremtiden – en kombination af tradition og digitalisering
Det er tydeligt, at aftenskolerne står midt i en markedsføringsmæssig transformation. Mens nogle stadig holder fast i trykte kataloger, satser mange på digitale platforme. Udfordringen ligger i at balancere tradition og fornyelse – og i at tilpasse sig en stadig mere digital verden.
For de fleste handler fremtiden ikke om at vælge mellem trykt eller digital markedsføring, men om at kombinere de to på en måde, der giver mening for deres specifikke målgrupper og budgetter. Som Kirsten Ærø siger:
"Vi skal finde en balance, hvor vi både kan nå vores ældre deltagere og tiltrække nye generationer."
