Bæredygtig trivsel med DOF

DOF’s potentiale for at fremme bæredygtig og regenerativ trivsel

For at lykkes med at skabe bæredygtig og regenerativ trivsel er hver enkelt borger nødt til at vide, kunne og gøre nye ting. Og i visse tilfælde også have andre ønsker for, hvordan han eller hun vil leve sit liv. I denne dannelses-, uddannelses- og adfærdsændringsproces mener jeg, at DOF kan spille en vigtig rolle.

Nedenfor fremlægger jeg 6 grunde til, hvorfor jeg mener, at det er tilfældet.

1: At bruge sine penge på aftenskoler kan være relativt bæredygtigt

Den første grund er, at det er relativt bæredygtigt at bruge sine penge på kurser og viden. Det skyldes, at det er de færreste af de penge, vi tjener, som ikke bliver brugt. Med andre ord skal de penge, vi tjener, bruges på et eller andet Og målt i forhold til mere ressourcekrævende måder at bruge sine penge på som for eksempel rejser, shoppingture og køb af elektronik eller en ekstra bøf er dét at bruge sine penge på at tilegne sig viden i aftenskole-regi relativt bæredygtigt.

Fremadrettet kan DOF’s medlemsskoler have et endnu større fokus på, hvordan driften omkring kurserne kan skrues mere bæredygtigt sammen. For eksempel i forhold til mad, energiforbrug, transport, lokaler og størrelsen på disse samt leverandører af produkter.

Herved vil hver eneste krone, som kursisten bruger på kurser, være relativt mere bæredygtigt brugt.

2: Aftenskoler kan fremme trivsel  

For det andet kan det at gå på aftenskole i sig selv have en positiv effekt på trivsel og livskvalitet. For eksempel kan det være trivselsfremmende at lære noget, som man interesserer sig for. At føle, at man udvikler sig. At man lærer noget, som bringer en tættere på et værdsat mål. At man får spænding ved at have afbræk fra hverdagen. At man er sammen med andre mennesker og oplever samhørighed.

Fremadrettet kan medlemsskolerne arbejde mere direkte med at øge de trivselsfremmende elementer i at gå på aftenskole. For eksempel ved at arbejde mere bevidst med oplevelser af samhørighed og fællesskab, som er et immaterielt indre forhold, der har stort potentiale for at kunne ’leveres’ bæredygtigt og dermed skabe bæredygtig trivsel.

Det kan være helt enkelt ved at lægge vægt på, at kursisterne når at snakke sammen eller lærer hinanden at kende. At man udveksler kontaktinformationer og får dannet netværk omkring de fælles interesser, som kursusdeltagelsen afspejler. Eller det kan være ved at arbejde meget målrettet med, hvordan man designer et kursus, der skaber positive indre tilstande, for eksempel oplevelse af samhørighed.

(Artiklen fortsætter efter boksen).

3: Kurser kan udvikle kompetencer til bæredygtig og regenerativ trivsel

Den tredje måde, hvormed DOF kan bidrage til bæredygtig og regenerativ trivsel, er igennem selve indholdet i kurserne. For at mennesker i højere grad kan leve med bæredygtig eller regenerativ trivsel, kræver det, at vi skal vide og kunne en masse ting, som vi ikke nødvendigvis kan i dag.

Her har DOF allerede en række kurser, der kan betragtes som elementer i at skabe bæredygtig eller regenerativ trivsel. Det kan for eksempel være kurser i ’grøn hverdag’, som lærer kursisten at leve bæredygtigt, herunder at lave bæredygtig mad. At spise mad fra den nederste del af kostpyramiden er både relativt bæredygtigt og fremmer også sundhed og trivsel.

Eller det kan være kurser i yoga og meditation. Forskning i mindfulness peger på, at mindfulness ikke kun øger trivsel, men også motivation for bæredygtighed. Det kan også være andre kurser i krop og bevægelse. Mange mennesker øger deres mentale og fysiske trivsel via bevægelse, hvilket ikke nødvendigvis har et stort ressourceaftryk.

Håndarbejde og kreative værksteder fylder også meget i medlemsskolernes udbud og gør kursisterne i stand til at reparere ting fremfor at smide dem i skraldespanden. Mange mennesker føler en tilfredsstillelse ved at reparere ting. Derudover kan kreative aktiviteter fremme oplevelsen af flow, som er en fordybet mental tilstand forbundet med nydelse.

Musik og samspil er yderligere, klokkeklare eksempler på adfærd, som gør mennesker glade, blandt andet fordi de også kan skabe oplevelse af flow, men som ikke har et stort ressourceaftryk.

Mange af DOF’s medlemsskolers aktiviteter harmonerer altså rigtig godt med at udvikle kompetencer til bæredygtig og regenerativ trivsel.

Fremadrettet kan DOF’s medlemsskoler også lave kurser, som målrettet og eksplicit omhandler, hvad kursisten skal vide og kunne, privat og professionelt, for at kunne øge bæredygtig og regenerativ trivsel i eget og andres liv. Det kan fx handle om, hvilke trivselsfremmende faktorer der kan stimuleres bæredygtigt, og hvordan man gør.  Eller hvordan man på en positiv måde motiverer sig selv og andre til bæredygtig og trivselsfremmende adfærd.

4: Handlemuligheder er en vigtig vej fremad

At gå på aftenskole skaber ikke kun ny viden men også nye handlemuligheder. Det er vigtigt i en omstilling, hvor bæredygtighedssnakken ofte fokuserer på, hvad vi ikke må gøre, eller hvad vi skal gøre mindre af – for eksempel flyve mindre og spise mindre kød.

Det er nemmere at lykkes med en adfærdsændring, som ikke kun er drevet af forbud, men hvor vi også får at vide, hvad man kan gøre mere af.  Som tidligere beskrevet kan deltagelse på aftenskole være et bud på, hvad kan gøre mere af, ligesom indholdet på aftenskolekurserne kan pege på, hvad man kan gøre privat eller professionelt.

Derudover er oplevelse af handlemuligheder også et mentalt alternativ til den oplevelse af afmagt, som mange mennesker oplever i relation til bæredygtighed.

Oplevelse af afmagt er uhensigtsmæssigt. Dels fordi afmagt oftest opleves stærkt ubehageligt hos den enkelte og kan lede til stress og depression. Men også fordi afmagt leder til manglende bæredygtig adfærd, fordi man oplever ikke at kunne gøre en forskel og derfor ikke gider prøve. På denne måde er afmagt én af flere psykologiske modsætninger til det at leve med bæredygtig og regenerativ trivsel. I stedet for skal afmagt erstattes med oplevelse af at kunne gøre en forskel via handlemuligheder.

5: Bæredygtig og regenerativ trivsel som selvforstærkende fortællingsramme

Bæredygtig og regenerativ trivsel er ikke kun noget, som DOF kan bidrage til at skabe. Det er også idealer, der kan bruges som en positiv fortællingsramme, der i sig selv kan have en motiverende effekt.

Ofte er fortællingen om bæredygtighed præget af frygt, pligt og dårlig samvittighed. Men selvom dette kan være effektfuldt, er mennesker ikke kun motiveret af negative følelser og tanker, men også af positive. For eksempel begejstring, inspiration, nysgerrighed, samhørighed og forestillingen om et bedre liv.

Ved også at bruge bæredygtig og regenerativ trivsel som fortællingsramme, associeres bæredygtighed med noget positivt. Herved øges motivationen til at deltage på kurserne og til at agere mere bæredygtig generelt. Særligt hos den gruppe mennesker, som ikke nødvendigvis er stærkt engageret i bæredygtighed i forvejen, men er mere optagede af trivsel og livskvalitet hos sig selv eller andre.

Herved kan det at bruge bæredygtig og regenerativ trivsel som fortællingsramme i sig selv lede til øget grad af bæredygtig og regenerativ trivsel.

6: Kursisterne er åbne for læring

Som en sjette og sidste ting vil jeg gerne fremhæve, at en komplet omstilling til bæredygtig eller regenerativ trivsel kræver radikale forandringer i både mennesker og de samfundsmæssige systemer og strukturer, som vi lever i.

Her er det relevant at bemærke, at medlemsskolernes kursister kommer frivilligt og med intentionen om at lære noget nyt.  

Hermed møder medlemsskolerne kursisterne i en mere lærings-parat tilstand, end den vi oftest går rundt i til hverdag, hvor vi ikke vil udfordres på vores vaner eller tankegang, fordi vi er travlt optagede af at få hverdagen til at rulle.

Kobler man det til DOF’s medlemsskolers erfaring med at skabe læring, opstår et stort potentiale for læring og åbenhed for forandring. Det er er rigtig godt sted at møde mennesker, hvis målet er at fremme bæredygtig og regenerativ trivsel.