Over to artikler giver Christoph Schepers inspiration til at arbejde med deltagernes kreativitet og motivation i din undervisning. Del to kommer om fire uger – og du har lektier for!

Forestil dig et klasseværelse, hvor hver eneste kursist er engageret, ivrig efter at lære og finder sine egne unikke løsninger. Hvordan bliver det virkelighed på vores aftenskoler? Jeg deler her mine refleksioner og praktiske tips til, hvordan du kan inddrage kreativitet og motivation i din undervisning og skabe en mere engagerende og givende læringsoplevelse for dine kursister.

Artiklen er delt i to dele med hver sin praktiske øvelse som afslutning. Her starter du med første del og overordnede tanker om emnet. Den slutter med en refleksionsøvelse, som du kan lave inden anden del udkommer om 4 uger. Hvis du finder artiklerne samlet i DOF’s arkiv, vil jeg alligevel anbefale, at du læser første del og giver dig tid til refleksionsøvelsen, inden du læser videre.

Hvorfor skal vi kigge på kreativitet på aftenskolen?

Kreativitet handler dybest set om at løse en opgave på en ny måde. Det kræver en udfordring, en forhindring, der tvinger os til at tænke anderledes. Og det kræver en løsning – et produkt, en ny erkendelse. Lyder det bekendt? Det er jo netop dét, som en god læringsproces handler om!

Som underviser er det derfor relevant at se nærmere på, hvad kreativitet betyder for læring – og hvordan hjernen fungerer i sådan en proces.

I hverdagen kører mange af vores beslutninger og handlinger på autopilot. Det er smart, for hvis vi skulle gøre hver beslutning til en aktiv proces, ville vi aldrig komme ud af sengen om morgenen. Men når vi skal lære noget nyt, skal hjernen op i gear. Og det sker, når vi udfordrer de vante veje. Når hjernen får en opgave, vil den gerne løse den hurtigt og tilfredsstillende. Det koster energi, men belønningen er en udløsning af dopamin og serotonin – hjernens egne lykkepiller. Dopamin udløser velbehag og lyst til at få mere af det, serotonin giver lykkefølelse og styrker hukommelsen, så den nye viden bliver forankret mere varigt i hjernen. Når vi oplever følelsen af succes, flow og glæde, får vi lyst til at fortsætte – og lære mere.

Firkantet sagt: Der sker ikke meget udvikling, når vi kører i de vante spor. Men der kommer et sandt fyrværkeri i hjernen, når vi afprøver nye veje og lykkes med det! Der er altså god grund til at se nærmere på, hvordan vi kan igangsætte kreative processer i undervisningen. Det giver nemlig motivation.

Hvordan igangsætter jeg kreativ læring?

En kreativ proces består typisk af to faser:

• Divergent fase: Her samler vi en masse potentielle muligheder – en slags brainstorm.
• Konvergent fase: Her indsnævrer vi mulighederne til et antal realistiske løsninger.

Vi afprøver løsningerne. Nogle opgiver vi, andre justerer vi. Til sidst har vi forhåbentlig nogle nye løsninger, der virker, og som vi kan føje til hjernens værktøjskasse.

’Produktet’ behøver ikke være håndgribeligt. Kreativitet behøver ikke ende med et maleri eller en roman. Meget mindre kan gøre det. Hver gang kursisterne finder deres egen løsning, belønner hjernen dem med belønningsstofferne dopamin og serotonin og giver lyst til at løse flere opgaver.

Som underviser skal jeg derfor invitere og inspirere kursisterne i stedet for ’bare at lære dem noget’. Jeg skal give dem plads til at træffe deres egne valg og løse udfordringen på den måde, der fungerer bedst for dem. Det nytter ikke noget, at jeg viser vejen ned til mindste detalje, når god læring er, at kursisterne skal finde deres egne veje.

Afhængigt af fag er der brug for, at læreren udstyrer kursisterne med mere eller mindre basisviden, så de kan indgå i processen på deres egen måde, men det er også vigtigt, at læreren derefter tør give slip og lader kursisterne arbejde mere selvstændigt – i hvert fald noget af tiden. Det er svært for de fleste lærere at give slip og lade kursisterne finde deres egen vej. Kursisterne er også vant til at få serveret den bedste løsning og skal vænne sig til at gå deres egne veje og acceptere at læreren har en anden rolle i denne sammenhæng. Men jeg synes, at det er værd at prøve, for læringsprocessen bliver sjovere og mere effektiv – både for kursisterne og for læreren.

I artiklens næste del vil vi se på, hvordan du kan gøre det, men inden da vil jeg bede dig om at lave øvelsen nedenfor: