Forudsætninger for kreativitet

Skrevet af:
Christoph Schepers, Udviklingskonsulent le:v:el, Studieskolen
Udgivet 20. maj 2025
Denne artikel er del 2 i en miniserie. Det anbefales, at du læser del 1 først – og hvis du allerede har, så læs her om, hvordan du konkret kan arbejde med kreativitet i undervisningen.
Nu er vi kommet til anden del af vores refleksioner om kreativitet i undervisningen. Begynd eventuelt med at se på dine observationer fra øvelse 1. Hvis du har mulighed for det, kan du også drøfte dine iagttagelser med en kollega.
Ellers kan du også bare gå i gang med teksten:
Hvad er forudsætningerne for, at jeg kan aktivere kursisternes kreativitet? Der er én ting, der er vigtigere end alt andet: Man skal være til stede – helt til stede i processen. Ellers fungerer det ikke, og det gælder både for lærer og kursist.
Herre i eget hus
Den medicinske sociolog Aaron Antonovsky har forsket i, hvordan mennesker er til stede i deres eget liv, hvordan de bevarer mening og tilknytning til sig selv og andre. Han kalder det "salutogenese" – altså ’hvad skal der til for at holde mig (mental) rask?’ Han identificerer tre faktorer:
- Forståelighed
- Meningsfuldhed
- Håndterbarhed
Altså evnen til at forstå situationen, oplevelsen af at situationen giver mening, og at jeg kan se handlemuligheder – at jeg er ’herre i eget hus’. Disse tre faktorer giver en oplevelse af sammenhæng, som gør, at jeg kan være mental til stede i mit liv og klare udfordringer bedre.
Motiverende trekanter
Jeg mener, at de samme principper gælder for kursisternes evne til at udfordre sig selv og turde gå nye veje i en læringsproces. Når kursisterne føler, at de forstår, hvad de skal gøre; at det giver mening; og at de kan se, hvordan de kan gå i gang, kan vi skabe basis for en udviklende læringsproces. Min opgave som lærer er ikke nødvendigvis at lære dem det hele, men at skabe gode forudsætninger for læringsprocessen: gøre tydeligt, hvad de skal løse, hvorfor det giver mening, og hvordan de kan komme i gang.
Vi kan koble Antonovskys teori med en motivationsteori som selvbestemmelsesteorien. I nedenstående tegninger prøver jeg at vise sammenhængen mere overskueligt:

- Salutogenese: Meningsfuldhed, forståelighed, håndterbarhed → Sammenhæng (flow)
- Selvbestemmelsesteorien: Samhørighed, kompetence, autonomi → Motivation til læring
Brug det i læringen
Lad os se på, hvordan vi konkret kan bruge de enkelte elementer til at støtte kursisternes læringsproces:
- Samhørighed:Handler om at føle sig forbundet med andre og have meningsfulde relationer.
- Som lærer betyder det, at kursisten skal opleve mening, nærvær og fællesskab. Det kræver tydelighed om overordnet mål og mening for det, som I skal opnå i fællesskab. Vær bevidst om gruppedynamikken, skab ro, tryghed og koncentration – og vær selv til stede som menneske og deltager i processen.
- Kompetence: Kan her beskrives som håndterbarhed. Kursisten kan se, at hun har mulighed for at løse opgaven eller bidrage til gruppens løsning af opgaven. Kompetence betyder her både, at kursisten har den personlige og faglige kompetence og overskud til indgå i løsning af opgaven, men også, at det giver mening for hende at løse opgaven, fordi hun udbygger sin fremtidige kompetence ved at arbejde med opgaven
- Som lærer kræver det tydelighed omkring opgaven: Hvad er opgaven? Hvorfor skal den løses? Hvad er rammerne og hvad kræver det at løse den? Det er vigtigt, at du forbereder kursisterne fagligt, så de kan se, hvordan de kan gå i gang med at løse opgaven. Opgaven skal indeholde differentiering, så den enkelte kan tilpasse sit valg til sin faglige kompetence og udviklingsbehov. Tydeliggør, hvordan opgaven giver mening i forhold til kursets mål, og hvordan kursisten kan bringe sine egne kompetencer i spil.
- Autonomi: Skaber motivation, fordi den samler de andre elementer: At kunne træffe et autonomt valg kræver, at jeg forstår opgaven, at den giver mening, og at jeg kan se mine handlemuligheder.
Så det er en forudsætning, at de andre parametre er givet. Ellers kan kursisten ikke træffe det autonome valg, som motiverer til en kreativ udviklings- og læringsproces.
- Som lærer skal du skabe samhørighed og sikre, at kursisten kan bringe sine egne kompetencer i spil. Tydeliggør meningen med opgaven; hvilke kompetencer, der skal bringes i spil; og tydeliggør, hvordan der er et reelt valg for kursisten. Det er vigtigt at kursisterne selv kan finde deres vej, så slip kontrollen med resultatet!
Giv slip!
Og så er der igen det med at give slip. Det er en fantastisk oplevelse, når jeg i de kreative opgaver formår at give slip på styring og kontrol og træder ind i læringsrummet sammen med kursisterne.
Jeg må som lærer gerne have styr på de overordnede rammer og vide, hvorfor jeg gør, hvad jeg gør, også i de kreative processer. Men lige her og nu, i den time hvor vi afprøver noget anderledes, så bliver jeg selv elev og ved ikke, hvad der vil ske – og jeg glæder mig til at blive klogere sammen med kursisterne.
Så længe jeg stadig gerne vil styre hvad ’produktet’ bliver, kan det være svært for kursisterne virkelig at engagere sig, fordi det stadig er mit projekt og ikke kursistens. Hvis jeg formår at træde et skridt tilbage og give plads til kursisternes egen udvikling og glæde, vil både kursisterne og jeg opleve den magiske udviklingsproces, der sker, når mennesker skaber noget sammen i et ligeværdigt fællesskab.
Derfor vil jeg gerne invitere dig til at afprøve at prøve nogle mere åbne og udfordrende øvelser og nyde, hvad der sker. Det kan godt være en meget lille ting, du afprøver, eller noget mere systematisk – det afgør du.
Jeg har som afslutning af artiklen lavet to små øvelser til dig og håber, du har lyst til at afprøve dem. Og da det er en kreativ proces, så jeg ved ikke, hvad der vil ske, men håber, at processen giver glæde og mening for dig og dine kursister.
Øvelse 2: Hvad vil du gerne arbejde videre med?
Du vælger selv, om du vil lave øvelsen alene, eller om du vil drøfte spørgsmålene sammen med en kollega. Jeg vil dog anbefale, at du giver dig/jer mindst 10-15 minutters uforstyrret tid til øvelsen og laver en så konkret plan for dig selv som muligt. Tag gerne udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:
- Hvad har inspireret dig (fra artiklen)?
- Hvordan vil du gerne arbejde (mere) med kreativitet (generelt som lærer eller konkret i undervisningen)? Hvorfor vil du gøre det?
- Hvad synes du er udfordrende ved det?
- Hvordan kan inspirationen fra artiklen eller andet hjælpe dig?
- Skriv tre gode råd til dig selv, når du vil arbejde med kreativitet i din undervisning:
Øvelse 3: Og nu gør du det
Giv dig selv det benspænd at prøve en øvelse én gang om ugen, hvor du vælger at gøre noget bevidst anderledes, end du plejer. Gerne en øvelse, hvor resultatet er mere frit, og hvor du ikke nødvendigvis har styr på resultatet.
Og vær bevidst om, hvordan du forbereder kursisterne til øvelsen (inddrag gerne samhørighed, kompetence og autonomi).
Iagttag så, hvordan det føles for dig, og hvordan det fungerer for kursisterne. Accepter at det tager tid for dig at afprøve en ny tilgang, og det gør det nok også for kursisterne. Men se om ikke det giver en god energi at skabe læringen sammen – i hvert fald noget af tiden.
Vil du have mere inspiration?
Kontakt mig gerne hvis du har spørgsmål til artiklen eller gerne vil høre mere – og send mig også gerne en tilbagemelding på chsc@studieskolen.dk, hvis du har lyst til at dele din oplevelse med mig.

Christoph Schepers
Christoph Schepers er udviklingskonsulent i le:v:el, der er et kompetencecenter under Studieskolen – en stor DOF-skole i København med fokus på sprogundervisning. le:v:el er en nonprofitorganisation, hvis eneste formål er at udvikle og udføre kompetenceudvikling for sproglærere – men mange af erfaringerne er lige så relevante for undervisere i mange andre fag.