Skoleleder – hvordan har du det?

Skrevet af:

Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

Udgivet 10. november 2025

Aftenskoleledere elsker autonomi, lægger mange "interessetimer" og møder stort set ikke mobning og trusler. Sådan ser det ud ved første blik på en helt ny undersøgelse af aftenskoleledernes psykosociale arbejdsmiljø.
Vi dykker et spadestik ned og finder nuancerne, for kender man bare lidt til branchen, så ved man, at det nok ikke er hele fortællingen.

I september 2025 landede der er et spørgeskema i indbakken hos alle aftenskoleledere i DOF. Spørgeskemaet er lavet i et samarbejde mellem DOF og konsulentvirksomheden Ingerfair, der er autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Det er også Ingerfair, der har stået for indsamling af besvarelser, og dermed sikret den komplette anonymitet i undersøgelsen.

En af de væsentligste årsager til at undersøgelsen kommer netop nu er, at vi ser et behov for at kunne fastholde vores dygtige aftenskoleledere, og at vi i disse år er vidner til et generationsskifte. Det kræver særlig opmærksomhed, og derfor er skoleledernes psykosociale arbejdsmiljø blevet et element i DOF’s strategi for de kommende år.

”Et sundt psykosocialt arbejdsmiljø er en forudsætning for, at aftenskolelederne kan levere den bedst mulige indsats for skolen, og det kræver fælles handling. Derfor ser vi det som en styrke, at DOF sammen med aftenskolelederne arbejder videre med konkrete tiltag, der skal skabe rammerne for arbejdet med et godt psykosocialt arbejdsmiljø,” fortæller Inge Vahlgren fra konsulentvirksomheden Ingerfair.

Aftenskolerne skal være attraktive arbejdspladser. Derfor er vi nødt til at kende de vilkår, der er forbundet med arbejdet, og dermed også både, hvilke udfordringer der er, og hvad der skaber arbejdsglæde og begejstring.

Undersøgelsen koncentrerer sig om de psykosociale elementer af arbejdsmiljøet, fordi vi har ønsket at sætte fokus på de sociale og følelsesmæssige konsekvenser af det helt særlige arbejdsfelt, der udgør aftenskolen.

Højt til loftet – men også mange bolde i luften

Aftenskoleledere nyder generelt en høj grad af autonomi i deres arbejde – og det er ikke bare et spørgsmål om frihed, men også om ansvar.

Autonomi betyder nemlig også, at man i høj grad selv former sit arbejdsmiljø og beslutter, hvornår og hvordan opgaverne løses. Det giver fleksibilitet og ejerskab, men kan også føre til et arbejdsliv med mange samtidige krav, skiftende deadlines og en ujævn arbejdsbelastning.

Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af lederne ofte eller sommetider står i følelsesmæssigt krævende situationer, og hver femte føler sig ofte eller hele tiden stresset. Når 9 procent samtidig oplever konflikter og skænderier for ofte, peger det på, at der er behov for opmærksomhed på de psykosociale vilkår – også i en sektor, hvor arbejdsglæden generelt er høj.

Mellem bestyrelse, frivillige og egne værdier

Aftenskolelederens rolle er kompleks og rummer ofte modstridende forventninger. På den ene side skal man være strategisk og økonomisk ansvarlig over for bestyrelsen. På den anden side skal man være nærværende og engageret i det pædagogiske og menneskelige arbejde.

Samspillet med bestyrelsen opleves af mange som konstruktivt, men det kræver tydelighed og gensidig tillid.

Derudover rummer arbejdet et stort potentiale i samarbejdet med frivillige, som kan tilføre både energi og nye perspektiver – men som også kræver ledelse og koordinering. Det er måske netop i dette krydspres, at paradokset opstår: De fleste ledere er alt i alt tilfredse med deres job, men 17 procent kigger sig om efter noget andet, og en tredjedel ville ikke anbefale jobbet til andre. Det kalder på refleksion – og måske på forandring.

Inge Vahlgren fra Ingerfair siger:

”Det er kombinationen af flere faktorer, der viser, at der kan være behov for støtte og strukturer, der forebygger for belastninger i aftenskoleledernes arbejdsmiljø, og det viser sig i undersøgelsen, for eksempel ved høj grad af indflydelse i arbejdet og høje følelsesmæssige krav, som man samtidig kan opleve at stå alene med. ”

(Artiklen fortsætter efter billedet).

Inge Vahlgren, konsulent fra Ingerfair. Foto: Liv Rossander

Inge Vahlgren, konsulent fra Ingerfair. Foto: Liv Rossander

Hvor kan vi sætte ind – og hvorfor?

Undersøgelsen tegner et billede af et meningsfuldt, men også krævende arbejdsliv. Derfor er det oplagt, at vi i den kommende tid arbejder med nogle af følgende områder, hvis aftenskolerne skal fastholde og tiltrække dygtige ledere:

Forebyggelse af stress og følelsesmæssig belastning
Når 20 procent føler sig ofte eller hele tiden stressede, og 45 procent står i følelsesmæssigt krævende situationer, er der behov for struktureret støtte. Det kan være i form af supervision, kollegiale netværk eller tydeligere prioritering af opgaver. Her handler det om at sikre, at det engagement, der bærer arbejdsglæden, ikke brænder ud.

Ledelse af frivillige og samspil med bestyrelsen
Der er et stort potentiale i aftenskolerne for at have flere medlemmer og frivillige. Det kan være en stor ressource, men kræver også ledelse. Derfor bør vi udvikle værktøjer og kompetencer i frivilligledelse.

Samtidig er relationen til bestyrelsen central – og her kan fælles forventningsafstemning og rollebeskrivelser styrke samarbejdet og mindske krydspres.

Arbejdets organisering og fordeling
Ujævn arbejdsbelastning og mange bolde i luften kalder på bedre planlægningsværktøjer og mulighed for sparring. Autonomi er en styrke, men den skal balanceres med klare rammer og realistiske forventninger – især i en sektor, hvor mange arbejder alene.

Fastholdelse og rekruttering
Når en tredjedel af lederne ikke vil anbefale jobbet til andre, er det et signal om, at der skal arbejdes med jobidentitet og anerkendelse. Det kan være gennem synliggørelse af lederrollen, bedre onboarding og en kultur, hvor det er legitimt at tale om udfordringer.

Aftenskolelederens arbejde er vigtigt – både for skolen og for samfundet. Derfor er det afgørende, at vi ikke nøjes med at glæde os over, at de fleste trives. Vi skal også tage hånd om de steder, hvor arbejdsmiljøet halter – og skabe rammer, hvor både engagement og bæredygtighed kan leve side om side.

Hvad gør vi nu?

I DOF arbejder vi med en ambition om en stærk indsats på arbejdsmiljø i de kommende år blandt andet baseret på den viden, undersøgelsen har givet os. Til den indsats får vi brug for eksterne samarbejdspartnere som Ingerfair, men vi satser også på at få indsatsen understøttet af fondsmidler, så vi får muskler til at vælge de rigtige redskaber og indsatser og ikke mindst at følge dem til dørs, så vi får konkrete resultater.

Hele det arbejde vil ske i et tæt samarbejde med medlemsskolerne og – naturligvis – skolelederne.

Ordbog

Autonomi

I denne sammenhæng dækker autonomi både over, at aftenskoleledere i vid udstrækning har stor frihed og selv styrer deres arbejdsdag, men også at de dermed har et tilsvarende ansvar.

Psykosocial

Samspillet mellem det psykiske og det sociale på arbejdspladsen. Det dækker over, hvordan vi trives mentalt i forhold til vores arbejde, kolleger og arbejdsopgaver. Et godt psykosocialt arbejdsmiljø er kendetegnet ved tillid, respekt, god kommunikation og en følelse af at blive hørt og værdsat. Et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø kan derimod føre til stress, konflikter og mistrivsel.

Onboarding

Onboarding betyder at byde nye medarbejdere, undervisere eller frivillige velkommen og hjælpe dem godt i gang. Det handler om at give dem den viden, støtte og introduktion, de har brug for, så de hurtigt føler sig som en del af fællesskabet og kan løse deres opgaver trygt og selvstændigt. En god onboarding skaber tryghed, motivation og engagement – og gør det lettere for nye kræfter at blive en naturlig del af aftenskolen.

Interessetimer

Et let ironisk begreb, der dækker over ubetalt overarbejde. I undersøgelsen bliver der spurgt om hvor mange ubetalte overarbejdstimer (interessetimer) lederne vurderer at have om ugen.

Læs også