Folkeoplysningsudvalget skal skabe udvikling – ikke administrere

Nu hvor de nye Folkeoplysningsudvalg er på plads, afvikler vi i landsforeningen Fritid & Samfund for tiden en del kurser, som vi har døbt ”Sådan skaber I udvikling i Folkeoplysningsudvalget”.

Der ligger nu tre-fire år foran de nye §35.2-udvalg eller Folkeoplysningsudvalg, som de ofte kaldes. Vi mener, det er vigtigt, at udvalgene sætter fokus på, hvor og hvordan der kan skabes udvikling på fritids- og folkeoplysningsområdet i hver eneste kommune. Udvalgene skal ikke administrere – det har de forvaltningen til – de skal være politikere og deltage i udviklingen af området.

En rammelov, der giver vide muligheder

Fritid & Samfunds kursus tager udgangspunkt i hele intentionen med loven fra 1990. Den er 36 år gammel, og den fungerer stadig, da der er tale om en rammelov. Kommunerne udfylder selv rammerne og kan hele tiden tilrette reglerne til de lokale forhold. Det er en opgave, som Folkeoplysningsudvalget i hver kommune bør være en aktiv del af.

I 1990 blev vi alle præsenteret for følgende tekst, da loven blev præsenteret:

• Velkommen til nye muligheder, nye regler, forenkling og afbureaukratisering.
• Folkeoplysningsloven er en rammelov, hvor tilskuddet fra staten til kommunen ydes efter bloktilskudsprincippet. Og hvor loven kun sætter en række rammer, som herefter skal udfyldes af kommunen og de lokale initiativtagere.

På kurset sætter vi blandt andet fokus på, hvordan Folkeoplysningsudvalget helt konkret kan være med til at skabe udvikling. Hvad der skal til, for at det lykkes? 

Det vigtige samarbejde

Mange, forskellige interesser er samlet i et Folkeoplysningsudvalg. Ofte sidder der både repræsentanter fra idrætsforeninger, aftenskoler, handicapforeninger, kulturelle eller idebetonede foreninger, og måske også kommunalpolitikere.

Derfor er det en god ide at sætte ord på forventningerne til hinanden og det vigtige samarbejde – for indimellem må man hæve sig op i helikopteren og arbejde for et samlet godt resultat, selv om man måske kunne have ønsket det bedre for det område, man selv kommer fra.

Vigtige faktorer for et godt samarbejde er:

• Alle medlemmer må have viden om hovedområderne i loven, altså både idrætsforeninger, aftenskoler og andre – og om hinanden. Så kan de bedre inspirere hinanden.
• Medlemmerne skal deltage aktivt på udvalgsmøderne, og ikke kun inden for deres eget hovedområde.
• Medlemmerne skal rette fokus mod det fælles for at skabe mere samarbejde.
• Hvis der er barrierer for samarbejde, må man sammen prøve at mindske dem.

Er det tid til et servicetjek?

Kurset berører også kravene til folkeoplysningspolitikken og lovens regler for tilskud, men vi går ikke i dybden med de enkelte tilskudsregler. Deltagerne udfordres på deres egne regler og Folkeoplysningspolitik – vi ser på, hvilke muligheder der er, og om reglerne måske skal have et servicetjek.

Hele kurset bygger på dialog, og deltagerne får nogle opgaver, som gør dem klogere på lovens mange muligheder og hvordan de kan være med til at skabe udvikling på området – være politikere frem for administratorer.

Alle får en liste med ideer

Afslutningsvis bliver deltagerne bedt om at skrive fire emner ned, som de vil arbejde med i de kommende fire år, og meget gerne to emner for de første to år. De mange emner bliver samlet sendt til deltagerne inden for to-tre dage. Det betyder, at med 15 deltagere vil der være 60 forslag – der er sikkert nogle, der overlapper, men listen giver gode ideer til alle.

Vi har fået meget positive tilbagemeldinger på kurset og afviklingsformen.