Henrik Christensen fylder 50 år

Udgivet 7. marts 2024

DOF’s sekretariatsleder, Henrik Christensen, kan i dag den 7. marts fejre sin 50-års fødselsdag.

Henrik, der tidligere har været borgmester (en af Danmarks yngste) i Haslev Kommune og efterfølgende sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd, overtog lederstolen i DOF tilbage i 2010.

Selvom Henrik i dag er trådt tilbage på det partipolitiske område, fylder politik og det at gøre en forskel stadig en del:

”Sådan har jeg det i mit arbejdsliv, hvor jeg som sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund er med til at hjælpe omkring 270 aftenskoler i det daglige. Her er jeg stadig politisk aktiv, kan man sige, og mit arbejde manifesterer sig i noget godt,” fortæller Henrik Christensen til Sjællandske Nyheder.

Henrik forventes at fejre dagen med et enkelt glas whisky.