Nyt om skoler og navne

Udgivet 6. november 2025

Nye skoler i DOF

Præstø Koret er et blandet kor, der synger både klassisk og rytmisk og er hjemhørende i Vordingborg Kommune. Sanne Wittrup er skoleleder, og du kan læse mere her: www.praestokoret.dk 

Fanø Fiddlers har flere år på bagen, men har i år valgt at blive en folkeoplysende forening. Målet er undervisning i musik - især med baggrund i Fanøs kultur og traditioner. Tove de Fries er skoleleder - og med indmeldelsen er DOF nu også til stede i Fanø Kommune.

Håndværkerhøjskolen er en nyoprettet aftenskole i Hedensted Kommune. Skolen vil tilbyde kurser i alverdens håndværk, med særligt fokus på bæredygtigt byggeri og traditionelt håndværk. Joar Erik Kofod Nielsen er forstander. Læs mere her: haandvaerkshøjskolen.dk

Pan Aftenskole Hovedstaden er en nyoprettet aftenskole i København. Aftenskolen er forankret i regnbuemiljøet, og vil udbyde kurser i fx madlavning, syning, drama, yoga samt foredrag. Skolelederen er Christian Bigom. Du kan læse mere her: panaftenskole.dk

Navnenyt

Gotvedforeningen i København har fået Anna Louise Holm som ny skoleleder.