Gå til hovedindhold

Poul Erik Kandrup er død

‎

12. nov. 2025

Indhold

    Vi har med sorg modtaget beskeden om, at Poul Erik Kandrup den 7. november er gået bort.

    Poul Erik Kandrup har i en lang årrække været en central skikkelse i den danske folkeoplysning – både lokalt og nationalt. Poul Erik delte især sin indsats mellem Folkeuniversitet og Dansk Oplysnings Forbund.

    I DOF’s regi var Poul Erik Kandrup skoleleder og senere formand for DOF Helsingør Aftenskole. Og helt naturligt deltog Poul Erik også i DOF’s politiske arbejde både som medlem og formand for regionsbestyrelsen i Hovedstaden og som medlem af landsstyrelsen og forretningsudvalget. Poul Erik var desuden i en periode næstformand i DOF.

    Engagementet betød også, at Poul Erik var redaktør for og forfatter i DOF’s fine og omfattende jubilæumsbog "Uden tvivl, med stort besvær", da DOF i 2023 rundede de første 40 år. I 2018 blev Poul Erik derfor udpeget som æresmedlem af DOF.

    Vi følte Poul Erik Kandrups dedikation til DOF næsten til det sidste, da han – trods fremskreden sygdom – i foråret pænt takkede nej til landsmødeindbydelsen, men ønskede alle i DOF et godt landsmøde.

    Ære være Poul Erik Kandrups minde.

    }

    Tilbage til oversigten