Kan man ansætte medarbejdere i fleksjob i aftenskolen?

Skrevet af:

Jytte Andersen, Konsulent

Udgivet 30. maj 2024

Der er ikke noget i vejen for at ansætte en underviser, leder eller administrativ medarbejder i et fleksjob, da det bør betragtes som et job som alle andre.

Det, der kan skabe udfordringer, er, hvis man gerne vil ansætte den samme fleksjobber som underviser i flere perioder, da der så er huller i ansættelsen.  Når man visiteres til fleksjob er man nemlig, som alle andre ledige, forpligtet til at søge varigt arbejde. Det kan være vanskeligt at forene med, at man hvert år er ledig i for eksempel en periode på tre måneder, og derfor kan man opleve, at Jobcenteret ikke godkender det.

Hvis man har timer året rundt, passer det bedre til fleksjob-ordningen. Mange skolelederstillinger er på få timer om ugen, og det er derfor en glimrende mulighed at finde en dygtig medarbejder gennem det kommunale jobcenter, som kan hjælpe med fleksjobansættelser.