Lønstigning på vej?

Skrevet af:
Jytte Andersen, Konsulent
Udgivet 19. marts 2025
I april 2024 steg underviserlønningerne med 6 %, hvilket var voldsomt at skulle tilpasse økonomien til. Kommer der en tilsvarende stor stigning i underviserlønnen til april 2025?
Nej. Stigningerne i lønnen til undervisere og ledere i aftenskolerne sker efter reglerne i lønbekendtgørelsen, hvor stigningerne følger overenskomsterne på det statslige område.
Den aktuelle overenskomst medførte en stor stigning med det samme (april 2024), da vi igennem en periode havde oplevet en høj inflation. Overenskomsten giver kun en ganske lille stigning til april 2025, som ikke kan forventes at have nævneværdig indflydelse på aftenskolernes budgetter for 2025.
Så snart satserne offentliggøres, sender vi besked ud med Medlemsnyt, ligesom de blive opdateret i Aftenskolehåndbogen på DOF’s hjemmeside.