Det svære, det gode og plads til grin
Skrevet af:
Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent
Udgivet 17. marts 2023
”Vi skal rumme det svære og have fokus på det gode, så bliver der plads til grin og meningsfuldhed”. Det er mantraet i Aftenskole for Senhjerneskadede i Holbæk – det nyeste skud på stammen af medlemsskoler i DOF.
Citatet i manchetten kommer fra Søren Toftebo Jørgensen, bestyrelsesformand og underviser i Aftenskole for Senhjerneskadede, som med sin syngende bornholmske dialekt næsten får snakket solen frem om et lidt tungt emne, på en ellers meget grå og regntung eftermiddag. Ud over at være seneste skud på stammen i Dansk Oplysnings Forbund, repræsenterer aftenskolen et område, der er stigende fokus på, både i DOF og samfundet mere generelt.
Ny begyndelse på kedelig baggrund
Aftenskole for Senhjerneskadede blev medlem af DOF i november 2022, men havde allerede godt fem år på bagen inden da. Egentlig var det på en lidt trist baggrund, aftenskolen blev oprettet. Der var nemlig udsigt til nedlæggelse af den specialundervisning for voksne, der foregik på Det Neuropædagogiske Undervisningstilbud (DNU) i Holbæk. For at sikre, at der trods alt blev ved med at være en eller anden form for tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade, gik en gruppe fagpersoner fra DNU sammen om at stifte aftenskolen. Det endte dog ikke helt så ulykkeligt, for DNU overlevede (desværre med en reducering i aktiviteterne), men aftenskolen kom også i gang og viste sig at kunne noget, som DNU ikke kunne.
Behandling, rehabilitering, fællesskab
En lang række aftenskoler i DOF vil kunne nikke genkendende til billedet af, at aftenskoler kan noget særligt for deltagere, som er i gang med at komme sig efter en skade eller skal leve med konsekvenser og følger af sygdom.
”At komme sig oven på en erhvervet hjerneskade giver en periode, hvor man er i rehabiliteringsforløb. Man bliver positioneret som behandlingskrævende, og det er den identitet, man bliver tilbudt. Når man er færdig med rehabiliteringen, er der behov for et andet slags tilbud, hvor man kan være et helt menneske,” fortæller Søren. Og det er tydeligt, at her står man over for et menneske med stor faglig viden og indsigt, men også med stor respekt for det enkelte menneske, som har mistet nogle af sine tidligere kompetencer ved en erhvervet hjerneskade.
”Aftenskole for Senhjerneskadede samler en stor gruppe mennesker, som ellers nok ville blive genindlagt, og er med til at give dem et indhold med læring og fællesskab. Det er en betydningsfuld del i at gøre livet meningsfuldt,” forklarer Søren.
Deltagere fra nær og fjern
Når man kommer i aftenskolen, er man ’rask’ i den forstand, at man ikke kommer der som patient, men som et menneske, der opsøger fritidsinteresser. Men alle har nogle følger af hjerneskaden, som aftenskolen kan forholde sig til. Det væsentlige ved aftenskolen er derfor ifølge Søren, at den kan invitere deltagerne ind og give plads til det, der er meningsfyldt for den enkelte:
”Vi sætter en ramme med godt humør, og så fylder de den ud. Og får dem og deres livssituationer bragt i spil.”
I Holbæk kommer deltagerne fra de omkringliggende kommuner, som ikke har lignende aktiviteter. Nogle bruger både den kompenserende undervisning og aftenskolen; andre får øje på aftenskolen, når de slipper den kompenserende undervisning; og atter andre finder aftenskolen gennem deres netværk.
I specialundervisningen, eller den kompenserende undervisning som den også kaldes, skal man visiteres og får tildelt en vis portion undervisning. Der adskiller aftenskolen sig, for her går man på eget initiativ og ud fra egne interesser lige så længe, man vil. Man betaler også selv som i alle andre aftenskoler.
(Artiklen fortsætter under citatet)
Det svære skal nok komme af sig selv. Det er sværere at finde det gode i livet!
Fag og faglighed
Søren har været med fra starten som underviser på holdet ’Syng for livet’ og fra at være en aftenskole med to sanghold, har den løbende udvidet sit tilbud, så der nu også er madhold og flere billedkunsthold.
Som det nyeste byder denne sæson på et hold for deltagere med sproglige vanskeligheder. De sproglige udfordringer kan fylde meget, men for Søren er det væsentligt at slå fast, at sangskolen ikke blot handler om sprog og sprogudvikling, men også om tekstforståelse, så oplevelserne ved teksterne giver motivation til at fortælle og dermed tale.
I Aftenskolen for Senhjerneskadede er alle undervisere uddannet eller har erfaring inden for det neuropædagogiske område. Det er væsentligt, at underviserne har forstand på området. De skal vide noget om specialpædagogik og erhvervet hjerneskade. Udover Søren, som er cand.pæd i psykologi, er der for øjeblikket en blanding af lærere, speciallærere, audiologopæder og en enkelt grafiker, men alle har erhvervet sig særlig viden, hvis det ikke ligger i deres grunduddannelse.
Søren ser aftenskolen som noget andet end det frivillige arbejde i interesseorganisationerne, fordi man favner mennesker, som de frivillige kan have svært ved at hjælpe. Men mest af alt ser han aftenskolen som et sted med god energi:
”Folk vil det gerne, og det er drivkraften, at det også skal være lidt sjovt. Det er den bedste motivation for at få hjernen til at arbejde.”
Tips og gode råd
Som tidligere skrevet foregår der meget på hele det fagområde, der involverer hjernen. Det gælder både erhvervet hjerneskade, eftervirkninger af hjernerystelse og demensproblematikker, som alle er væsentlige vidensområder for aftenskolerne.
Når Søren bliver bedt om et godt råd til kolleger i branchen, der gerne vil arbejde med dette område, nævner han som det første, at neurofaglige kurser er en god ide. Så man lærer at gennemskue nogle situationer og adfærd som udtrætning, pausebehov og stimuleringsbehov.
Og så afslutter han:
”Kom og snak med os om vores tilgang og viden om, hvad der er vigtigt” – og den kollegiale tilgang kender vi heldigvis fra mange andre DOF-skoler, som stiller deres viden og erfaring til rådighed for andre aftenskoler.
Det håber vi, at der er DOF-skoler derude, som tager imod, og vi byder hjertelig velkommen i DOF og ser frem til et spændende og givtigt samarbejde.
Fotograf: Iben Stenild
