Kalder alle trojanske mus!
Skrevet af:
Tanja Gotthardsen, Selvstændig rådgiver, foredragsholder og debattør
Udgivet 22. juni 2023
”En hva’ for en mus?” tænker du nok. Men jo - den er god nok. Vi har brug for mus. Garvede mus. Kampklare mus, bevæbnet med både vid, samlingskraft og empati, som kerer sig om vores fælles trivsel, og som tror på fællesskabets forandringskraft. Og selvom det måske lyder mere kært eller obskurt end effektfuldt, er der en mening med galskaben. Eller musene, om man vil.
I slutningen af 2022 blev jeg kontaktet af DOF og de øvrige oplysningsforbund. De var nemlig godt i gang med at undersøge, hvordan man kunne integrere et mere udtalt bæredygtighedsfokus i undervisningen. Det stod højt på den strategiske dagsorden.
Senest var der blevet foretaget en spørgeskemaundersøgelse, for at få greb om undervisernes overordnede viden om og tryghed ved emnet – men en mere dybdegående dialog manglede fortsat. For hvordan kunne man engagere undervisere yderligere på tværs af alt fra madlavning og håndarbejde til bevægelse og mindfulness? Og havde underviserne og oplysningsforbundene overhovedet et fælles sprog eller en fælles forståelse for, hvad bæredygtigheden indbefatter? Det var blandt de brændende spørgsmål.
Derfor skulle der udvikles et format for og afvikles en serie af fokusgruppeundersøgelser, og det var jeg så heldig at få lov til. Så det gjorde jeg. Jeg elsker nemlig at få lov til at lede efter hullerne i osten.
En engageret skare med forskellige afsæt
Fokusgruppeundersøgelser blev gennemført i henholdsvis Nyborg og Herning med bred deltagelse fra undervisere og skoleledere fra mange forskellige kredse. Undersøgelsen var struktureret således, at alle startede med at introducere sig selv og fortalte, om og hvordan bæredygtighed fylder som tematik i deres undervisning.
Især de deltagende i Nyborg var meget udtalte om deres fokus på bæredygtighed i undervisningen og privat, mens der i Herning var deltagere, der både var meget aktive, og deltagere, der fandt det svært at komme i gang. Altså var der åbnet for to potentielt meget forskellige samtaler – men faktisk var fællesnævnerne flere (og vigtigere) end forskellighederne.
Fælles for deltagerne var eksempelvis, at de var nysgerrige på, om og hvordan de kunne bidrage mere til dagsordenen. Men især én ting sprang i øjnene hos undertegnede – nemlig at de opererede ud fra egne definitioner på bæredygtighed med et overvejende fokus på miljø. En tendens, der både kan bidrage til den fortsatte udvanding af begrebet, fjerne fokus fra den sociale kobling, gøre det svært at målrette og koordinere indsatsen, samt bringe skoletilbuddene på kant med markedsføringslovgivningen. Uden et fælles sprog, kniber det ganske enkelt at kommunikere, og god kommunikation er nu engang nøglen til mangt og meget. Så lad os lige runde det kort. Så er I også bedre rustet til at undgå greenwashing.
(Artiklen forsætter efter boksen).
Hvad er greenwashing?
Greenwashing er vildledende markedsføring, der forsøger at gøre en virksomhed eller organisation mere grøn, klimavenlig eller bæredygtig, end den er.
Ud med de hjemmegjorte bæredygtighedsdefinitioner
Efter introduktionerne og en lille pause havde jeg fornøjelsen af at afvikle et oplæg om, hvad bæredygtigheden omfatter, med afsæt i videnskaben og lovgivningen. Som vanligt startede jeg med Brundtland-definitionen fra 1987, som man, selv hvis man ikke kender den under det navn, uden tvivl har hørt til ukendelighed.
Den lyder, at “en bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
Så simpel, så altomfattende og alligevel så rammende. Læser man sætningen, der følger derpå, står der i tillæg, at der ”skal gives overvejende prioritet til verdens fattigste”. Det sociale er i lige så høj grad en del af formålsparagraffen. Og den formelle definition er god at kende – for det er også den, der ligger grund for vores markedsføringslovgivning og dermed, hvad man må sige om bæredygtighed som skoletilbud.
Ifølge vores forbrugerombudsmand, er bæredygtigheden ikke et spørgsmål om at blande de bolsjer, man bedst kan lide; tværtimod er det et løfte om, at man tager højde for såvel klima, miljø, sundhed og etik – og det i hele produktets eller aktivitetens livscyklus og værdikæde. Alt skal med. Og videnskaben siger det samme – bæredygtigheden er ikke et paraplybegreb, men en absolut. Og derfor er det overordnet set en rigtigt dårlig ide at markedsføre noget som ’bæredygtigt’.
Her kunne man så straks tænke, at det er noget nær umuligt at drive den fornødne forandring som underviser, skole eller sågar oplysningsforbund – hvilket, deltagerne også indledningsvist gav udtryk for, udfordrede. Men magien (og vejen til at holde sig inden for lovens rammer) ligger i det konkrete. Frem for at kalde et kursus ’bæredygtigt’ eller ’miljøvenligt’, kan man holde fokus på det faktiske, såsom om det, man arbejder med, er at mindske madspild, styrke reparations-færdigheder, fremme trivsel gennem bevægelse, mindfulness, naturforbundethed eller slet og ret fællesskab.
Det er den lavthængende frugt, der holder os skarpe på, hvad vi rent faktisk kan gøre, der peger i den rigtige retning. Og som fokusgrupperne også bemærkede, kan dette også være en hjælp til at engagere de kursister, der ikke nødvendigvis motiveres af eller måske direkte stiller sig i opposition til aktiviteter, der rammesættes med et bæredygtighedsfokus. Noget trojansk var under opbygning.
Jeres styrke ligger i nærhed, numre og forskellighed
Til slut var der indlagt tid til at afsøge deltagernes ønsker til konkrete tiltag. Her blev der både drøftet en national dag med forskellige undervisningsspor og særskilte tilbud til de forskellige fagligheder, der kunne øge deres viden om bæredygtighed og konkrete handlemuligheder. Men der blev også åbnet op for en større samtale – nemlig at indsatserne også bør tænkes i henhold til det individuelle handlerum, man har. Som kursist, underviser, skoleleder og oplysningsforbund har alle forskellige forudsætninger for at påvirke – men alle har samtidigt muligheden for at agere individuelt såvel som strukturelt.
Og så når vi til det med musene, lånt direkte fra organisationsteorien. De ’trojanske mus’, modsat en trojansk hest, udmærker sig nemlig ved at kunne snige sig gennem selv de mindste sprækker. Og det er lige præcis den forandringskraft, aftenskolerne rummer gennem både nærhed, numre og forskellighed. I er vidunderligt allestedsnærværende og skaber fantastiske rum. Den evne skal I endelig blive ved med at styrke og dyrke.
Men som nogle af deltagerne også filosoferede, står vi måske også der, hvor musene med rette kan bygge en hest på tværs af oplysningsforbundene, og søge at gøre jer endnu mere hørt strukturelt, politisk? Og hvem ved – måske det også kan gøre jer synlige for en masse unge mennesker, der spørger, hvor de voksne er? I hvert fald skal I vide, at jeg og mange andre i klimakampen ser lyset i jer og alt det, I rummer. Der har aldrig været mere brug for jer, end nu.
Tanja Gotthardsen, selvstændig rådgiver, foredragsholder og debattør.
Tanja Gotthardsen
Tanja Gotthardsen er selvstændig rådgiver, foredragsholder og researcher, og rådgiver om strategiske, sociale og miljømæssige indsatser i særligt mode- og livsstilsindustrien.
Hun er især beskæftiget med spørgsmålet om, hvordan vi kan gøre vores sprog til et aktiv i at drive den fornødne forandring, underviser et fast kursus om samme, og i tillæg hertil holder hun en årligt en lang række forbrugerrettede foredrag, hvor hun klæder publikum på til at identificere og udfordre greenwashing – herunder også for oplysningsforbundene.
Hun sidder ligeledes i advisory board for Forbrugerrådet Tænk, som hun 2021 anmeldte en række større modevirksomheder til forbrugerombudsmanden for greenwashing i fællesskab med. Og så er hun medforfatter på en bog, Grønne designkulturanalyser der lige er udkommet på Syddansk Universitetsforlag.
