Værdier med mening
Skrevet af:
Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent
Udgivet 1. juni 2023
Humor og fagligt overskud var redskaberne, da Helle Hein slusede os ind i et fagligt univers, der i den grad gav mening. Med små anekdoter om selvopfattelsen som nyuddannet med en klippefast tro på sin karrierevej ledte hun os sikkert hen mod emnet om meningsfulde værdier.
”Sig ikke noget om, hvad god ledelse er, før du har greb om, hvordan arbejdet er,” var et af Helle Heins første budskaber.
Med andre ord: Man skal forstå, hvilken kerneopgave der skal løses, og hvordan den bliver løst, før man kan sige noget om, hvordan arbejdet skal ledes.
Et andet budskab var, at en værdiramme er et væsentligt bedre afsæt for arbejde og ledelse, end en ramme af regler, fordi værdier skaber rigtig meget mening i arbejdet. Det gør regler ikke.
Meningsfulde og tydelige værdier kan lette lederens opgave, fordi de er med til at gøre det lettere for medarbejdere at navigere i hverdagens opgaveløsning. Som underviser i aftenskolen er man på egen hånd i mange situationer. Der er ikke nogen leder at spørge om løsningen på et akut problem. Det må man selv løse.
Derfor er aftenskolen et godt eksempel på behovet for, at medarbejdere ikke mødes med regler og forbud, men med værdier, der giver et råderum for handling inden for aftenskolens værdisæt. Men værdier skal ikke bare være noget, der er trykt på servietten og kaffekruset; de skal også give mening og fungere i hverdagen.
(Artikler fortsætter under billedet).
Tre slags mening
Helle Hein pegede på tre slags mening, der skal kunne findes i værdierne for at få gennemslagskraft på arbejdspladsen: formålsmening, indre mening og organisatorisk mening.
’Formålsmening’ blev beskrevet med ”den store og den lille ølkasse”, som anledninger til at fortælle om virksomhedens og opgavens ’hvorfor’ eller ’raison d’etre’ (eksistensberettigelse). Oversat til aftenskolens virkelighed, er formålsmeningen dels den store fortælling om folkeoplysningens samfundsmæssige betydning (den store ølkasse), dels betydningen af aftenskolen for lokalområdet, den kommunale opgaveløsning og deltagernes livsmuligheder (den lille ølkasse).
Den indre mening var et kapitel for sig, som Helle tog sig god tid til at folde ud. Her mødte vi begreber som mentale programmeringer, spændingssøgende og ligevægtssøgende medarbejdere, labyrintopgaver og mestringsopgaver. Helle Heins evne til at sætte billeder på begreber gjorde det underholdende og let at følge og genkende både sig selv og andre medarbejdere. Man kunne ret let identificere sig selv et sted på skalaen mellem spændingssøgende og ligevægtsøgende ud fra opgavetilgangen. Her var der ikke tale om en bedømmelse af god og dårlig tilgang, men en opmærksomhed på, hvad der giver mening for det enkelte individ.
Og det var netop pointen ved ’indre mening’. Vi opfatter og håndterer ikke verden ens. Der skal forskellige typer handling til, for at vi hver især kan genkende og anerkende værdier.
Organisatorisk mening var et lidt mere abstrakt begreb at få ind under huden. I hverdagen taler vi om kultur i en aftenskole, men nok mest som den ’ånd’, der svæver over vandene. Helle Hein fik flettet lidt mere forståelse af begrebet ind med eksempler fra sine undersøgelser af arbejdspladser. Vi fik for eksempel fortællingen om arbejdspladsen med ’nærvær’ som en del af værdisættet. Her arbejdede man ikke bare med nærvær som et ord på en hjemmeside, men helt ned i telefonsvareren, som bekendtgjorde at lederen ikke kunne besvare opkaldet ”fordi hun var nærværende et andet sted”. Med en kort opsummering kan man sige, at den organisatoriske mening går ud på at skabe sammenhæng mellem det man siger, og det man gør.
Formålsmening
Arbejdspladsens mission, vision, dens ’hvorfor’, den højere mening med, at vi er der. Hvis værdierne ikke bliver fundet meningsfulde, bliver de løsrevne fra opgaveløsningen. Formålsmeningen fremgår, når opgaven forklares, og det samtidig forklares hvorfor, den skal løses.
Indre mening
Mening ligger på førstepladsen over motivationsfaktorer omkring arbejdslyst. Hvis værdierne skal slå rod hos medarbejderen, må de også bidrage til en følelse af indre mening hos den enkelte.
Organisatorisk mening
De tankemåder, der ligger til grund for de handlinger, der udføres, og den praksis, man finder på en arbejdsplads, og som til sammen udgør organisationskulturen.
Ledetråde i organisationskulturen
Helle tog os endnu et skridt. Vi skulle med ind i organisationskulturen med begrebet ’ledetråde’. Det blev introduceret på tre niveauer: Symboler, værdier og ritualer.
Den første ledetråd ’symboler’ skaber man ved at sørge for at synliggøre værdier, så det første, man ser og hører, når man træder ind i en aftenskole, afspejler værdierne. I aftenskolen kan det for eksempel være helt simple greb som god skiltning eller fotos og præsentationer af undervisere som symbol på, at her er man et menneske med en historie og ikke bare ’underviser’. For dem som ikke har egne lokaler, kan det være hjemmesiden, der udstråler værdier gennem symboler.
Den næste ledetråd var ’værdier’, for eksempel ved at sætte citater og omtale ind i praktiske funktioner. Det var det førnævnte ’nærværende’ telefonsvar et eksempel på.
Det sidste niveau, ’ritualer’, handler om at have fokus på ritualer og traditioner. Helle gav eksemplet med vigtigheden af at prioritere at komme til tiden til en fælles morgenmad med mennesker, der var hjemløse. Med manglende prioritering fra medarbejdernes side, undergravede man i princippet hele formålet, som var at skabe en struktur og bevare den, fordi fraværet af struktur var tæt knyttet til problematikken hjemløshed.
Fra teori til praksis
Teoristoffet i Helle Heins veloplagte indslag var bekendt for nogle og ukendt for andre. Med sin tilgang formåede hun at gøre det vigtigt, interessant og tilgængeligt, så det inspirerede til eftertanke og handling. Ikke mindst hendes velvalgte eksempler og den humoristiske vinkel gjorde oplægget til en god afslutning på et landsmøde.
Vigtigheden af arbejdet med at gøre aftenskolens værdier synlige og meningsfyldte både indadtil og udadtil fik et svirp med halen af Helle Hein, og forhåbentlig tager vi det med ind i de kommende års strategier for synlighed og vedkommenhed.