Kan aftenskoler redde verden?
Skrevet af:
Anne Refsgaard, Foreningskonsulent
Udgivet 6. juni 2023
Det var et af de store spørgsmål, som deltagerne i Landsmødet 2023 blev stillet, nemlig ”Hvordan kan aftenskolerne bidrage til at redde verden?”. Ikke desto mindre var det både alvorligt ment og et passende spørgsmål at stille i den konkrete sammenhæng.
Hvis du husker tilbage på, hvordan det var at gå på museum, da du var yngre, og sammenligner det med mange af museerne i dag, så vil du måske bemærke, at området har gennemgået en stor udvikling. Mange museer har både turdet at kaste sig ud i nye og mere åbne formidlingsformer og anerkendt, at formidling også er og skal være holdningsskabende. Museerne har skabt relevans ved at analysere historiens og fundamentets betydning og har gjort dette tilgængeligt og samfundsrelevant. En af de stærke stemmer i denne udvikling er Julie Rokkjær Birch, som i dag er direktør for Museum Jorn i Silkeborg og tidligere direktør for Kvindemuseet i Århus, der under hendes ledelse skiftede navn til KØN. Et navneskifte, som vakte mange følelser og skabte stor debat om museet. Skiftet var dog velovervejet og begrundet i netop forsat at kunne formidle en vigtig historie aktuelt.
Julie Rokkjær Birch er ikke bange for at sige højt, at museerne kan redde verden! Aftenskolerne er også en både historisk og organisatorisk vigtig del af vores samfund, så der er vel ingen grund til at betvivle, at aftenskolerne også kan redde verden – hvis vi vil! Dette var udgangspunktet for, at vi inviterede Julie Rokkjær Birch til DOF’s landsmøde for at sætte ord på museernes tanker og udvikling og til at perspektivere dette imod aftenskolernes udvikling. Og deraf kom det store spørgsmål: ”Hvordan kan aftenskolerne bidrage til at redde verden?”. Hvilke svar, der kom ud af det, vender jeg tilbage til.
Objektiv og neutral?
Julie Rokkjær Birch skitserer sin model for museernes eksistens som en paradoksakse med tre ben, hvor det første ben er det systembevarende; faglighed, integritet og almennyttighed, det andet ben er forretningen; uden penge intet museum, og det tredje ben er det aktivistiske og systemkritiske; bevidsthed om at både valg og fravalg er holdningsbaseret, og at formidling ikke er statisk.
Formidling – om det er på museer eller i aftenskoler – er ikke objektiv sandhed og ikke neutralt. Selv fakta bliver tolket, når det udvælges og formidles. Det skal man være bevidst om og tydelig om i sin kommunikation for samtidig at kunne bevare sin troværdighed. Dette er nok ikke så overraskende for os i aftenskolerne, da essensen af folkeoplysning er oplysning og inddragelse gennem dialog og demokrati og dermed en grundsten, som de fleste aftenskoler helt naturligt identificerer sig med. Spørgsmålet er nærmere, om omverdenen faktisk kan se det.
(Artiklen fortsætter under billedet).
Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør på Museum Jorn i Silkeborg, fortalte, hvordan museer - og aftenskoler - kan redde verden. Foto: Martin Hansen.
Aktivistisk folkeoplysning?
Kan vi med inspiration fra museerne finde aftenskolernes paradoksakse ud fra de tre perspektiver: historie, drift og systemkritik? Et bud kunne være følgende:
- Hvilke traditioner og historier er vigtigst at bevare? Det vi for alt i verden ikke må glemme og som skal opdyrkes
- Hvordan sikrer vi en stabil drift med god økonomi, politisk bevågenhed og bred synlighed i befolkningen?
- Hvad gør en aftenskole aktuel? Mereffekt, bredere repræsentation og bæredygtighed i bred forstand? Det handler om valg og fravalg og om at have holdninger og turde udfordre dem
I ovenstående model er alle tre ben vigtige. Det nytter ikke at fortabe sig i hverken historien, driften eller systemkritikken. Det hele skal ses i en sammenhæng.
For at kunne identificere aftenskolernes aktuelle samfundsbetydning og relevans må vi ”hæve blikket et stykke over daglig vande” og se med nyt perspektiv på os selv. Vi skal flytte os for at bevare vores relevans, men tør vi kaste os ud i lidt mere aktivistisk folkeoplysning, hvor kerneværdier bliver formidlet nutidigt, og hvordan gør vi det?
Målgrupper og mening
Folkeoplysningens historiske afsæt og værdi i det danske samfund og kulturliv er forholdsvist let at afkode for os med en vis alder og en lang dansk generationsbaggrund. Vi tager helt ubemærket disse værdier for givet og kan endda have svært ved at sætte ord på det, fordi det er så indlysende for os. Derfor opdager vi måske ikke, at en sådan indforståethed er ekskluderende for andre. Det er ikke nødvendigvis historien og indholdet, der er forkert. Det er formidlingen og tolkningen, der skal nå bredere ud. Heri ligger også det systemkritiske.
Ganske mange aftenskoler synes for eksempel, at det er svært at tiltrække de unge. Men mange unge er måske trætte allerede ved forestillingen om aftenskolen, fordi de på forhånd har tillagt det en norm og et værdisæt. Hvis aftenskolen samtidig i sit umiddelbare udtryk bekræfter denne forestilling, så er målgruppen tabt – også selvom aftenskolen faktisk kunne være relevant for dem. Kan vi bruge inspirationen fra museerne til også at gøre aftenskolerne tilgængelige og samfundsrelevante, så skal vi arbejde med udtrykket og huske at spørge de unge selv. Repræsentation avler repræsentation!
Kan en moderne og attraktiv aftenskole være traditionel, fysisk og analog, eller er det afgørende også at udfordre det digitale univers? Under corona-nedlukningerne blev vi lynhurtigt dygtige til de digitale fællesskaber, men samtidig oplevede en stor del af befolkningen et mærkbart savn af fysiske fællesskaber, som blev meget tydeligt, da fællesskabet forsvandt. Hvis det, at kunne samles i et fysisk fællesskab, i fremtiden bliver en mangelvare, kan det samtidig blive både relevant og attraktivt, at aftenskolen dyrker det. Det vil i så fald være et bevidst tilvalg af fællesskabet, som aftenskolen skal formidle aktivt og ikke blot tage for givet.
Mere radikalt kunne man måske også kaste aftenskolerne ud i bevidst at avle holdninger og skabe gensidig forståelse. Hvis vi graver helt tilbage til folkeoplysningens oprindelse, handlede det om at kvalificere og danne den brede befolkning fra alle samfundsklasser til at kunne deltage i demokratiet efter afskaffelsen af enevælden. Aftenskolernes formål er stadig at kvalificere og danne den brede befolkning, men nutidens demokratiske samtale er en anden. Spørgsmålet er derfor, hvordan aftenskolen aktuelt kan udmønte sin rolle til, at der kan opstå nuancerede og udviklende samtaler mellem forskellige mennesker. Hvordan kan der via et fag eller en interesse skabes et naturligt rum, hvor forskellige mennesker mødes på tværs af for eksempel klasseskel, politiske grupperinger og holdningsmæssige ekkokamre.
Vi kan nok ikke redde verden alene og på én gang, men vi kan så frø som forplanter sig og vokser.
(Artiklen fortsætter under billedet).
Debat og spørgsmål blandt engagerede deltagere - her Maj-Britt Zielke fra Vendsyssel - fritid for alle. Foto: Martin Hansen.
Hvad mener DOF-skolerne?
Tilbage til Landsmødet, hvor deltagerne blev stillet to spørgsmål: Hvordan kan aftenskolen bidrage til at ”redde verden”? og Hvad skal der til, for at det lykkes? Det var måske en stor mundfuld at svare på, men heldigvis kastede deltagerne sit ufortrødent ud i at prøve, og det kom der mange gode refleksioner ud af.
På spørgsmålet om, hvordan vi kan redde verden, var den helt store højdespringer fællesskab. Fællesskab er en kerneværdi i folkeoplysningen, så at dømme ud fra landsmødedeltagernes tilbagemeldinger, så er det én af de historiske faktorer, som skal bevares og dyrkes.
Et andet markant begreb var bæredygtighed. Bæredygtighed er et vigtigt tema, som er meget oppe i tiden. Så måske kunne det være et af de elementer, der i bred forstand kan præge aftenskolernes virke, skabe større synlighed og inddrage nye målgrupper.
På spørgsmålet om, hvordan det så kan lykkes, blev både fysiske og økonomiske rammer nævnt. Det er vigtigt, at der er en god platform for at kunne drive en aftenskole.
Mange svar kredsede ligeledes om god markedsføring mod nye målgrupper og ikke mindst at være bedre til at fremhæve os selv og vise, hvad vi står for og kan.
Denne artikel indeholder – ligesom emnet – både valg, fravalg samt forfatterens holdninger og tolkninger. Forhåbentligt knytter det an til inspiration og debat.
Foto: Kasper Heden.
Hvordan kan aftenskolen bidrage til at ”redde verden”?
Udvalgte eksempler er:
- Del af en helhed i mødet med andre fysisk og få øje på forskelligheden hos mennesker
- Mental sundhed. Giver mennesker med overskud.
- I aftenskolen mødes man i et interessefællesskab. Man mødes på tværs af forskelligheder omkring den fælles interesse.
- At samle folk. Ved at skabe rum også for dem, der ikke nødvendigvis selv kan tage sig et rum. Vores udgangspunkt er ikke konkurrence. Højt til loftet og mangfoldighed.
- Klimakurser, recykling, vegetar-kurser mv.
- Faglighed, fællesskab, fordybelseskerneværdier vi skal værne om. Deltagerne kommer pga. faget. Det forpligtende fællesskab bidrager til at redde verden.
- Aftenskolen er et tomt rum, et hvidt kanvas, hvor der kan skabes dialog, samtale, læring. Kunsten for aftenskolen i fremtiden er at vide, hvilke samtaler der skal tages.
- Vi har en væsentlig rolle i bekæmpelse af ensomhed.
- Vi skal være meget skarpe på undervisernes kvalifikationer ud over de rent faglige. Men også til at skabe fællesskab.
- Vi skal være bedre til at profilere os, så vi kan få flere unge mennesker til at gå på aftenskole. Vi skal gøre mere ud af os selv.
- Formidling af grøn omstilling med praktiske hverdagseksempler for en bred aldersgruppe.
- Debat med de unge om hvad der kunne gøre deres by mere bæredygtig.
Hvad skal der til, for at det lykkes?
Udvalgte eksempler er:
- Vi har et salgsparadoks i vores navn.
- At holde fast i uegennyttig almendannelse.
- Gode og egnede lokaler. Gode idéer, som folk gerne vil være med til. Økonomisk overkommeligt for deltagerne. Ud med det gode budskab, når vi når målgrupperne.
- Større bevidsthed og værdi om folkeoplysningens DNA.
- Mere ensartede vilkår for økonomisk tilskud.
- Ydre: politisk anerkendelse. Der er ingen stemmer i aftenskoler. Egen indsats: Diversitet. Ansætte forskellige undervisere. Tale et nyt/moderne sprog. Fleksibilitet – væk fra ugeskemaet. Vi skal fremhæve det særegne.
- Vi skal være bedre til at sælge os selv. Være bedre til at tiltrække unge også i bestyrelsen.
- Politisk nytænkning. Aftenskolen skal omtænke eller nytænke sin egen rolle.
- Penge/økonomisk fleksibilitet.
- Synlighed og gode rammer (også økonomi)
- Finde ud af hvad der tiltrækker unge til en aftenskolens aften, hvor programmer vises og de får svar på spørgsmål. Altså få fat i nogle influencere.
- Tage vores kerneværdier alvorligt – vi har et standpunkt, men det skal være tydeligere.
