Tjek engagementet
Skrevet af:
Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent
Udgivet 18. januar 2024
Er I for krævende, når I beder mennesker om at gå fra at være helt inaktive i jeres aftenskole til at tage en bestyrelsespost? Måske burde I tænke i at lade dem tage et trin ad gangen på engagementstrappen.
Demokrati, fællesskab og engagement er stærke begreber, som er tæt knyttet til foreningslivet i Danmark. Samtidig fattes mange bestyrelser medlemmer, generalforsamlingerne er tyndt befolkede, og der bliver ikke længere automatisk fyldt op på holdene. Måske trænger engagementet i aftenskolen til en vitaminindsprøjtning eller måske endda genoplivning, hvis foreningerne og aktiviteterne skal bestå?
Medlemmer i fokus
Bag en aftenskole står en forening, der fungerer som demokratisk sikring og organiseringsform. Uden foreningen – intet tilskud, ingen lokaler, ingenting. Derfor er det ikke et spørgsmål ’om’, men ’hvordan’ vi skal genoplive foreningens engagement. Og vi starter med medlemmerne.
Vi har lavet en engagementstrappe med udgangspunkt i medlemskabet af foreningen, fordi det er foreningens medlemmer, der udgør basen i foreningslivet. Det er dem, der inviteres til generalforsamlingen; det er dem, der vælger foreningens ledelse; og det er dem, der har retten til indflydelse. I den trappemodel, vi præsenterer her, vil vi gerne vise, hvordan medlemmerne er (nødvendige) aktiver for foreningen.
Trappemodeller, der handler om engagement, findes i forskellige udgaver. Denne har vi udviklet med aftenskoler for øje, fordi vi har en anden foreningsmodel end de frivillige, folkeoplysende foreninger (idrætsområdet). Vores deltagere behøver ikke være medlemmer, så hvem skal vi egentlig have som medlemmer, og hvad bidrager de med?
(Artiklen fortsætter efter illustrationen).
Legitimitet som første mål
Det allervigtigste element for foreningen er at have medlemmer, mange medlemmer. Mange medlemmer giver foreningen legitimitet over for omverdenen. Dermed beviser foreningen sin eksistensberettigelse i det felt, den er aktiv. Når vi mener, at mange medlemmer er en nødvendighed, er det fordi mange medlemmer kvalificerer den demokratiske proces og viser omverdenen, at aftenskolen er et anliggende, som mange er enige om at støtte. I første omgang er det derfor ikke et spørgsmål om hvem, men om hvor mange, og derfor er det vigtigt, at aftenskolen præsenterer sig attraktivt for dem, som kigger på den. Dem kalder vi tilskuere i modellen, og jo flere af dem, der melder sig ind, desto bedre.
Medlemmer bidrager altid
For foreningen er medlemmer altid nogen, som bidrager til foreningen. Det kan være med forskellige kompetencer, interesser og ambitioner, og det kan være med forskelligt engagement. Medlemmer, der melder sig ind for at få en kontant medlemsfordel, bidrager til legitimiteten og tæller med i statistikken, og så skal man ikke nødvendigvis forvente sig mere af dem.
Men der kan også være medlemmer, der enten undervejs opdager, at de gerne vil engagere sig mere, eller melder sig ind, fordi de ved, at de gerne vil være engagerede.
Trappemodellen illustrerer forskellige niveauer af engagementet, der når ud over legitimitetsbidraget. Det kan være man har brug for et fællesskab, hvor man ikke selv skal arrangere, men gerne vil deltage. Det kan være, man med tiden gerne vil bidrage til et bedre udvalg af tilbud, en bedre afvikling af arrangementer eller ender med at påtage sig kontinuerlige opgaver. Det ser vi for eksempel i foreninger med foredragsværter, ’kaffefædre’, bassinvagter og SoMe-ansvarlige uden for bestyrelsen.
Muligheden for at være aktiv i løsning af opgaver kan også være en læringsarena, som giver lyst til at prøve kræfter med mere.
Engagement kræver åbenhed
Nye medlemmer gennemgår ikke nødvendigvis engagementstrappen fra bund til top. Man kan sagtens blive rekrutteret direkte ind til bestyrelsen eller til andre opgaver. Det kræver, at aftenskolen præsenterer sig attraktivt, så man får lyst til at bidrage. Rekrutteringsplatforme findes alle steder, hvor mennesker mødes, så uanset om det er på aftenskolens hjemmeside, i de sociale medier, i undervisningen eller til frivilligmødet i kommunen, er det vigtigt at have for øje, hvad man udstråler som person og som fællesskab.
En åbenhed om foreningens beskaffenhed, vedtægter og generalforsamling er et godt sted at starte. Ved at vise, hvem man er som forening, og hvem der sidder i bestyrelsen, kan man vise, at beslutningsprocesserne er i orden, og at man som medlem ved, hvem man kan henvende sig til. Det er også vigtigt, at det er simpelt at melde sig ind, og at man bliver budt velkommen.
Lysten til at blive medlem kan også styrkes af gennemsigtighed i hvilke muligheder, foreningen rummer for aktiv deltagelse. Hvis man gerne vil give en hånd med, er det rart at vide, hvilke opgaver der findes. Som tilskuer er det altså vigtigt at kunne se ind i alle niveauer af trappen.
Bro mellem aktivitet og bestyrelse
Der laves mange analyser af foreningernes udfordringer i disse år. De fleste af dem viser, at der er en forskel mellem lysten til at bidrage til aktivitet og lysten til at sidde i ledelsen. De viser dog også, at der er mere engagement at finde, hvis man dels kan være meget præcis i sin beskrivelse af ’sagen’, dels sikrer, at der findes éngangsopgaver, som kommer og går og kan vælges til og fra løbende. Der er mange mennesker, som gerne vil bidrage, men som ikke vil forpligte sig til at være det samme sted på et bestemt tidspunkt hver uge.
Hvis man omsætter det til praksis, så handler det for eksempel om at få bestyrelsesarbejdet beskrevet meget enkelt, have en stram plan for møder, så de ikke varer i det uendelige, og at være villig til at variere sine mødeformer. Har man mange medlemmer og er i god kontakt med dem som bestyrelse, kan man også lettere udse sig sine ’mentees’ (mindre erfarne frivillige, red.), som man kan lære op til opgaverne i bestyrelsen. Det kan gøres ved at tilbyde et stigende (og overkommeligt) ansvar, måske deltage i bestyrelsesmøder af og til eller sidde i et udvalg under bestyrelsen.
Jeres egen engagementstrappe
Alle skoler i DOF kan lave deres egen engagementstrappe med ønsker og ambitioner for medlemsarbejdet. I sekretariatet er vi mange konsulenter, der kan assistere på forskellige måder i den proces. Det kan være med målsætningsprocessen, med udvikling af aktiviteter til og med medlemmer, med hjemmesiden og med markedsføringen.
Samtidig med udviklingen af engagementstrappen, har vi udviklet materialer, der kan sætte jeres proces i gang med opgavekort, spørgsmålskort og et indblik i, hvad der motiverer de arketyper, man kan finde i medlemsskaren.
