Kompetente og glade lærere – og glade kursister

Skrevet af:

Sandra Dæncker og Christoph Schepers, Udviklingskonsulenter Studieskolen

Udgivet 22. maj 2024

Hvordan får vi kompetente og glade lærere? Sådan spørger de på Studieskolen i København løbende sig selv. Og seneste svar er: kollegiale læringssamtaler! Svaret fandt skolen i et projekt, som de to udviklingskonsulenter her deler med DOF.

På alle aftenskoler vil vi selvfølgelig gerne have glade kursister – mange glade kursister. Vi er sat i verden for at gøre dem klogere, dygtigere og mere kompetente til det fag, som de går til.

Vi får glade og tilfredse kursister, når vores lærere er dygtige og brænder for deres fag, og særligt når de er glade for at gå på arbejde.

Det er opslidende at være løst tilknyttet en arbejdsplads, men det er en del af præmissen, når man er aftenskolelærer. Vi oplever på Studieskolen, at vores lærere foretrækker os som arbejdsplads, fordi vi blandt andet løbende tilbyder efteruddannelse til alle vores lærere. Det styrker loyaliteten og arbejdsglæden, når vi tilrettelægger kurser, som styrker og dygtiggør vores lærere. Vores lærere får følelsen af at være en del af et team gennem efteruddannelseskurser sammen med kollegaerne.

Har dine lærere brug for et kompetenceløft?

Hvordan får en aftenskole nok ud af at investere i kompetenceløft? På Studieskolen har vi en ambition om at skrue efteruddannelse sammen på en ny måde med mere selvrefleksion og en større teamfølelse. Vores lærere taler tit om den ensomhed, som findes i lærergerningen, specielt på en aftenskole. Vi vil gerne skabe åbenhed og et trygt rum på tværs af fag. Vores seneste tilbud til vores lærere er en ny metode: kollegiale læringssamtaler. Vi valgte at kombinerede det bedste af tre forskellige metoder: deltagercentreret undervisning, kollegial supervision og læringscoaching. Vi søgte Københavns Kommunes udviklingspulje for aftenskoler og fik støtte til at afprøve metoden i et projekt i efterår/vinter 2023.

Vores ambition er, at lærerne på Studieskolen er i dialog om fælles læringsforståelse. Vi arbejder med, hvordan vi styrker den enkelte lærers pædagogiske kompetencer, og hvordan man kan få glæde af hinanden i et fagteam. Alle tre dele lykkedes faktisk over forventning i vores seneste projekt, så derfor vil vi gerne dele vores erfaringer med dig, som er lærer eller leder på en aftenskole, som også er interesseret i kompetenceløft.

Det lyder måske omfattende, men for os hænger de tre dele sammen. Hvis den fælles læringsforståelse styrker den enkelte lærers pædagogiske kompetence, så vil lærerne kunne se mening med den, og kun hvis deres individuelle pædagogiske kompetence bliver løftet, så har de overskud til at omsætte den fælles læringsforståelse i praksis. Et trygt fællesskab mellem lærerne vil give det faglige udviklingsrum, som styrker den enkelte lærers tilknytning til skolen og bærer den varige faglige udvikling.

(Artiklen fortsætter efter billedet).

Hvorfor kollegiale læringssamtaler?

Kollegiale læringssamtaler:

  • styrker den enkelte lærers undervisningskompetence,
  • samler lærerne til et team og forankrer en fælles faglighed i hele lærergruppen,
  • skaber et fælles sprog for den pædagogiske udvikling i lærergruppen,
  • skaber gladere lærere,
  • som giver gladere kursister – og flere gentilmeldinger.
(Foto: Studieskolen)

(Foto: Studieskolen)

Inviter en kollega ind i dit klasselokale

Fokusområdet for projektet var at implementere konkrete øvelser for at aktivere kursisterne i undervisningen. Som metode til at afprøve og implementere arbejdet hos den enkelte lærer, kombinerede vi det bedste fra kollegial supervision og læringscoaching til en ny udviklingsmetode som vi kalder ”kollegiale læringssamtaler” og var nu klar til at afprøve metoden i praksis.

I november 2023 samlede vi 41 lærere til et seminar for at introducere og afprøve metoden (se tekstboks).

Efter seminariet skulle hver lærer afprøve mindst en aktiverende øvelse i sin undervisning og invitere en af de andre lærere til at observere denne øvelse. Hver lærer skulle invitere en kollega på besøg og være observatør hos en kollega mindst en gang.

Da alle undervisningsbesøg var afviklet, mødtes de tre lærere til kollegiale læringssamtaler. Hver lærer fik feedback på sin afprøvning fra den kollega, der havde observeret undervisningen. Derefter fortsatte samtalen i en læringssamtale, hvor læreren kunne nævne en udfordring i forbindelse med afprøvning af aktiverende øvelser eller et mere generelt problem i sin undervisning. Observatøren skiftede rolle til læringscoach og støttede kollegaens refleksionsproces gennem reflekterende spørgsmål – dog uden at komme med konkrete råd. Afsluttende kunne læreren bede de andre kollegaer om konkret tilbagemelding eller råd, hvis det føltes relevant.

Det kræver lidt øvelse, men da alle havde øvet sig i denne type samtaler i løbet af seminariet, fungerede det rigtig godt i de fleste grupper.

Arbejdsglæde

Lærerne er begejstrede. De synes, at metoden er meningsfuld. Det var spændende at have en kollega på besøg og udviklende at se på en kollegas undervisning. Det var et trygt udviklingsrum at gennemføre samtalerne i et lukket forum sammen med de to andre kollegaer. Lærerne mener, at arbejdet i grupperne styrker deres faglige kompetence, deres tilknytning til skolen og deres arbejdsglæde. 9 ud af 10 lærere vil gerne fortsætte med metoden.

Loyalitet

Arbejdet med kollegiale læringssamtaler skaber gladere og mere kompetente lærere, og denne glæde og kompetence giver lærerne videre til kursisterne. Arbejdet med kollegiale læringssamtaler vil derfor uden tvivl også skabe gladere og mere kompetente kursister og i det lange løb også mere loyale lærere og kursister.

(Artiklen fortsætter efter boksen).

Forfatterne

Sandra Dæncker og Christoph Schepers arbejder som udviklingskonsulenter i Studieskolens kompetencecenter for anvendt sprogdidaktik le:v:el.

De har undervist i sprog på aftenskolen i over 20 år og har i 10 år arbejdet med efteruddannelse af voksenundervisere. De afholder kurser for undervisere både på Studieskolen og for en samlet lærergruppe på skolerne.

Hvorfor fungerer det?

Metoden bygger på lærernes selvstændige arbejde med det område, skolen gerne vil have implementeret som basis for det fælles arbejde. Så selv om det er skolen, der har valgt det overordnede område, så er det den enkelte lærer, der vælger, hvordan hun vil arbejde med emnet. Arbejdet er integreret i gruppen og undervisningsbesøgene, så læreren oplever, at hendes arbejde giver mening for hele gruppens udviklingsproces og føler sig som en integreret del af gruppens læringsfællesskab. Samtidigt føler hun, at arbejdet i gruppen også øger hendes egen undervisningskompetence og det giver lyst til at fortsætte og afprøve mere – igen gerne integreret i en proces i gruppen.

Hvad kan det gøre for mig?

På samme måde som metoden har hjulpet os i vores arbejde, så kan den også igangsætte en positiv udvikling på din skole. Om du læser dette her som lærer eller leder, om du vil starte med en mindre gruppe eller på hele skolen, spiller ikke så stor en rolle. Det vigtigste er nok, at du og dine kollegaer er nysgerrige, åbne og har lyst til at gå i gang.

Hvordan kan jeg komme i gang?

Hvis du gerne vil høre mere, så kan du:

(Foto: Studieskolen)

(Foto: Studieskolen)

Sådan gjorde Studieskolen

  • Invitation til alle skolens lærere – cirka halvdelen sagde ja tak.
  • 1,5 dags seminar: introduktion og afprøvning af metoden kollegiale læringssamtaler + en bunden fokusøvelse, som var ny for vores lærere.
    • I løbet af seminariet arbejdede lærerne i grupper à 3 (eller 4)
    • På seminariet var der god tid til at vælge, hvordan hver enkelt lærer ville arbejde med den bundne fokusopgave.
    • Der var god tid til at afprøve de tre roller: lærer, observatør og læringscoach, som er en del af kollegiale læringssamtaler.
    • Hele koordineringen af klassebesøg og læringssamtaler blev aftalt på seminariet. Det kan være et stort puslespil at løse for freelancere.
  • Der blev etableret faste arbejdsgrupper til de kollegiale læringssamtaler efter seminariet, som skulle arbejde med:
    • den bundne fokusopgave,
    • på klassebesøg hos hinanden (vi havde sat cirka en halv time af til besøg hos en kollega for at se, hvordan der blev arbejdet med den bundne fokusopgave),
    • lave kollegiale læringssamtaler – når de tre klassebesøg var overstået, mødtes lærerne til et fælles møde enten fysisk eller online, hvor de brugte ca. 15-20 min. på at give feedback og stille refleksionsspørgsmål til hver deltager + en fælles opsamling, i alt ca 90 minutter.
  • Fælles opfølgning i den store gruppe efter grupperne havde lavet deres kollegiale læringssamtaler.
  • Så stor tilfredshed hos lærerne, at vi selv har finansieret en fortsættelse med nye grupper og ønsker, at det bliver en fast del af vores efteruddannelse.

Læs også