Aftenskolernes fællesskaber er en del af løsningen

Skrevet af:
Martin Hansen, Kommunikationskonsulent
Udgivet 24. januar 2025
Danmark og velfærdssamfundet står over for en række alvorlige udfordringer, som aftenskolerne kan hjælpe med at løse. Men det kræver bedre rammer og samarbejde med kommunerne, regionerne og staten.
Den 22. januar samlede DOF en række eksperter, aftenskolefolk, politikere, embedsfolk med mere til en konference med overskriften ”Trivsel og bæredygtighed – aftenskoler som lokale forandringsskabere”.
Vi kan noget særligt
Det blev en god dag med en livlig og engageret debat, og selvom snakken gik i forskellige retninger, tegnede en klar konklusion sig: Aftenskolernes fællesskaber danner en lokal, tryg ramme, hvor den enkelte dansker sammen med andre kan tage fat om store udfordringer og finde sine egne løsninger i.
Og selv om mange af DOF’s aftenskoler allerede dagligt gør en kæmpestor forskel i deres daglige virke, kan det blive endnu bedre. Især hvis landets beslutningstagere får øjnene op for, at aftenskolerne ofte for meget få midler kan skabe en stor forandring. Både på vegne af den enkelte deltager – men dermed også for samfundet som helhed.
Mere trivsel til alle
Konferencen var delt op i to spor, hvor formiddagen satte fokus på ”Mere trivsel til flere”.
”Når jeg kommer herind, så falder mine skuldre faktisk ned på plads.”
Sådan indledtes seancen med en film med to vidnesbyrd fra deltagere på Lille Skole for Voksne i Aalborg – en skole for mennesker med psykisk sårbarhed – der fortalte om deres oplevelser med at gå på aftenskole. Du kan se hele filmen herunder.

”Når jeg kommer herind, så falder mine skuldre faktisk ned på plads.”
Se den korte film om kursisters oplevelse af, at gå på Lille Skole for Voksne i Aalborg.

Pia Clementsen fra Dansk Psykoterapeutforening. Foto: Martin Hansen
Herefter fortalte Pia Clementsen, formand for Dansk Psykoterapeutforening, at vi kender løsningerne til meget af den mistrivsel, der findes blandt danskerne. Spørgsmålet er, hvornår vi bruger den viden til at lave løsningerne. Hun pegede på løsninger i form af kultur og fællesskaber.
Dette bakkede Mogens Seider, formand for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, op om:
"Hvis man ikke trives i selskab med andre, så er der meget få mennesker, der finder en vej i deres liv," sagde han blandt andet.
Mogens mente også, at det ville være godt at tænke mere i civilsamfund og mindre i psykiatri, når det gælder trivsel.
Gør en stor forskel
De to eksperter blev fulgt op af to aftenskoleledere.
Lisbeth Lunding fra DOF Paarup Aftenskole fortalte om flere af skolens tiltag, og slog fast, at noget af det mest virkningsfulde er at inkludere mennesker med handicap eller udfordringer på almindelige aftenskolehold. Det er en mulighed i Odense, hvor kommunen giver støtte til, at skolen kan have lidt færre deltagere på sådanne hold, så underviseren kan give ekstra hjælp. Men desværre er det ikke alle kommuner, der støtter sådanne ’blandede’ hold – og det burde de!
Desuden slog Lisbeth et slag for, at politikerne giver bedre økonomisk støtte, så aftenskolerne kan løfte flere, relevante udfordringer – uden at det dermed tages fra den ’normale’ aktivitet.
Signe Buch fra Lille Skole for Voksne i Vanløse, der er en skole for mennesker med psykisk sårbarhed, citerede efterfølgende en række stærke udsagn fra elever, der alle oplevede stor værdi i at indgå i skolens fællesskaber. Ikke mindst, at skolen gav dem en vej tilbage til et mere normalt liv igen:
”Jeg har følt at jeg har fået en chance for at blive inkluderet i samfundet igen. Fra at jeg havde trukket mig fuldstændig, så var der et sted som kunne rumme mig, og hvor jeg selv kunne rumme at komme når jeg havde det dårligt.”
Signe pointerede, at aftenskolen ikke er en parkeringsplads for deltagerne, men et optankningssted.
Sparker en åben dør ind
Trivselsporet blev rundet af med en rundbordssamtale, hvor oplægsholderne sammen med Karin Liltorp (MF for Moderaterne) og resten af konferencens deltagere debatterede.
"I sparker en åben dør ind!" indledte Karin Liltorp blandt andet, og forklarede, at hun var helt enig med både eksperterne og skolelederne omkring vigtigheden af fællesskaber. Men hun fortalte også, at politikerne skal jonglere med mange udfordringer og tilhørende løsninger, og at det derfor er vigtigt, at aftenskolerne skaber synlighed om deres arbejde for at blive prioriteret.
Aftenskolen når bredt ud
Efter en let frokost var eftermiddagen dedikeret til spor nummer to: Lokal, grøn omstilling. Igen blev sporet indledt med en kort film, denne gang med Charlotte Mannstaedt, der er formand for DOF Stevns Aftenskole, som er en nystartet aftenskole med fokus på grøn omstilling.
”Jeg tror, at aftenskoleregiet er meget nemmere for folk at tappe ind i, fordi det er et format, folk kender. Det er ligesom højskole. (…). Det er noget, vi altid har gjort i det danske. Det er en del af vores kulturelle selvforståelse.” Sådan forklarede Charlotte Mannstaedt, hvor hun har valgt aftenskolen til at skabe grøn omstilling på Stevns. Se filmen herunder.

Ny aftenskole på Stevn har fokus på grøn omstilling og bæredygtighed.
Se videoen med Charlotte Mannstaedt, der er formand for DOF Stevns Aftenskole.

Simon Elsborg Nygaard, Ph.d. i bæredygtig trivsel og bæredygtighedspsykologi. Foto: Martin Hansen
Et nyt dannelsesprojekt
Første bidragsyder i dette spor var Martin Lidegaard, MF for Radikale Venstre og medstifter af den grønne tænketank CONCITO, der hurtigt slog fast:
"Nutidens dannelsesprojekt handler om den vigtigste opgave i dag: den grønne omstilling. Og det er en oplagt opgave for aftenskolerne." Og årsagen til, at det er vigtigt, at danskerne får denne dannelse er, at der hersker to myter:
Den ene er, at vi er i fuld gang med at vende udviklingen – hvilket måske er korrekt på få områder, men slet ikke nok.
Og den anden myte er, at det er alt for svært at skulle lave den nødvendige omstilling af både økonomiske, velfærdsmæssige og mange andre grunde. Men CONCITOs undersøgelser viser, at dette også er forkert. Der er mange løsninger på vej, men de kræver, at vi ændrer vores levemåde – blandt andet baseret på en ny dannelse. Og samtidig er det politikerne, der skal skabe rammerne for, at det kan ske. Folkeoplysningen som for eksempel aftenskolerne har derefter en oplagt mulighed for at skabe refleksioner og adfærdsændringer sammen med befolkningen.
Simon Elsborg Nygaard, Ph.d. i bæredygtig trivsel og bæredygtighedspsykologi, bakkede i høj grad op om Martin Lidegaard, da han gav fem gode grunde til, at aftenskolerne skal være omdrejningspunkt i at skabe bæredygtig trivsel. Simons pointe er, at vi skal få danskerne til at forstå, at vi sagtens kan leve gode liv i trivsel, men at vi skal omdefinere, hvad høj livskvalitet er. Og at det måske ikke behøver at omfatte oksekød, flyrejser og forbrug i det omfang, vi har vænnet os til i dag. Læs i øvrigt Simons artikel, hvor han udfolder de fem grunde.
Udgangspunkt i deltagerne
Som vidnesbyrd fra aftenskolerne slog Marianne Gasbjerg og Katrine Hee fra Århus Kunstakademi et slag for at lade grøn omstilling begynde nede fra og tage udgangspunkt i deltagerne og underviserne. En anden vigtig pointe er, at der stadig skal være skaberglæde – og ikke skaberskam. De fortalte om flere spændende initiativer, som skolen har taget. Herunder GenJord, der gentænker keramik i en mere bæredygtig retning. Dette projekt er også omtalt i en artikel: GenJord – Bæredygtig keramisk praksis
Charlotte Larsen, der er projektleder i DOF Næstved Aftenskoles projekt ’Grøn hverdag’, gav en række bud på konkrete initiativer i en række kommuner i den sydlige del af Region Sjælland. Målet med projekt ’Grøn hverdag’ er at bruge en række aftenskoler som afsæt til at omsætte al snakken om klimakrise og biodiversitetsudfordringer til noget, den almindelige dansker kan forstå og sætte sig ind i – og bruge i forhold til at skabe sin egen bæredygtige hverdag.
Det nytter!
”Hvorfor skal Danmark gå forrest?”, spurgte Henrik Møller (MF for Socialdemokratiet), i den efterfølgende rundbordssamtale. Det var et svar på et spørgsmål fra salen om, hvordan man svarer mennesker, der ikke synes, de personligt kan gøre en forskel i den grønne omstilling. Henrik forklarede, at Danmark udgør en forsvindende lille promille af Verdens samlede klimabelastning, og at det på samme måde kan synes ligegyldigt. Men han svarede selv, at det jo også er vigtigt at stemme til diverse valg, og at det handler om at være en del af fællesskabet og løsningen, hvor alle er vigtige.
Henrik Møller tilføjede, at vi skal handle, fordi der er et bydende nødvendigt behov, og at vi samtidig skaber arbejdspladser og ekspertise, som er afgørende for et lille land som Danmark.
Perfekt ramme
Konferencen blev en realitet med hjælp fra Henrik Møller, som også bød velkommen som vært. Henrik Møller viste i foråret 2024 DOF's region Hovedstaden rundt på Christiansborg og i den forbindelse spurgte han ind til aftenskolernes virke. Hurtigt blev han overbevist om, at der var mange politikere på Christiansborg, der kunne have gavn af at høre mere om dette, og derfor inviterede han DOF til at holde en konference, hvor vi satte fokus på aftenskolernes værdiskabelse. Det var årsagen til, at DOF fik adgang til den flotte og nyistandsatte Proviantsalen, der fungerede som en perfekt ramme.
Nok at tage fat på
Det var en tilfreds landsformand for DOF, der opsummerede dagen til allersidst:
”Det var en masse fine oplæg, og der er tydeligvis en masse, vi skal tage fat på. Jeg tror, vi skal arbejde på nogle nye måder, vi skal i højere grad kigge på partnerskaber og vi skal have skabt nogle nye koblinger både i forhold til staten, til regionerne og til kommunerne – og i forhold til det arbejdsfællesskab, mange af os repræsenterer. Så god vind! Der er nok at tage fat på.”