Formand i 25 år – ved et uheld
Skrevet af:
Martin Hansen, Kommunikationskonsulent
Udgivet 9. februar 2023
Efter 25 år på posten har Ingolf Christensen valgt at stoppe som landsformand for DOF på det kommende landsmøde til maj. Spektrum tog en snak med Ingolf om hans beslutning – og om hans arbejde i DOF i et kvart århundrede.
Ingolf Christensen blev ramt af ”næstformandens kæp i nakken”, som han selv formulerer det, da han i sin tid blev formand. Han var slet ikke interesseret i være formand tilbage i 1998. Han havde egentlig planlagt helt at stoppe i DOF’s politiske arbejde, fordi hans egen skole, Herning Aftenskole, efterhånden krævede mere tid. Men Ingolf skulle som næstformand i DOF naturligvis overtage formandsposten, da den daværende formand, Niels Aundal, pludselig blev alvorligt syg. Og så valgte Ingolf at give DOF lidt mere af sin tid.
Ingolfs vej ind i det politiske arbejde i DOF var også lidt atypisk. Især for midt- og vestjyder. Det var nemlig på et årsmøde i Ringkøbing Amtskreds – forløberen for DOF’s regionskredse – at Ingolf helt uopfordret meldte sig selv som kandidat. Ingolf var forholdsvis ny som skoleleder i Herning og kendte kun få at de andre DOF’ere. Men det politiske arbejde interesserede ham, og han blev valgt til landsstyrelsen.
Næstformandsposten kom nogle år efter – ved et uheld. Der var lidt utilfredshed med daværende næstformand, og flere havde snakket lidt ”i krogene”. Blandt andet havde Ingolf talt med Lone Lindequist fra Aarhus om, at der var behov for nyt menneske på posten. Men de var dog ikke afklarede om, hvem det skulle være. Lidt forvirring betød, at Lone Lindequist foreslog Ingolf, da der blev efterspurgt kandidater. Ingolf, der egentlig troede, at Lone ville have stillet op, kunne godt se, at de ville svært ved at gennemføre et skifte, hvis han begyndte at argumentere imod, så han accepterede. Og blev valgt.
Før og nu
Det DOF, som Ingolf i 1998 overtog den politiske ledelse af, var noget anderledes end det, han nu efterlader. DOF manglede en sekretariatsleder, var økonomisk presset og havde tidligere været præget af indimellem voldsomme personkonflikter. Den tidligere direktør, Laue Traberg Schmidt, havde haft et overforbrug, der gjorde, at DOF måtte have en kassekredit til at betale lønninger til sekretariatets medarbejdere.
Den demokratiske struktur med direkte valg til hovedstyrelsen på landsmødet havde ført til valgforløb, hvor det mere handlede om at miskreditere modkandidater end at fortælle om egne ideer. Den kultur havde den forholdsvist nye struktur med valg i amtskredsene dog gjort op med. Blandt andet havde der været en tendens til, at hovedstyrelsen i højere grad traf beslutninger ved afstemning end ved at søge konsensus.
Der var nok at tage fat på, og det er tydeligt, at det er et helt andet DOF, Ingolf efterlader i dag. Økonomien er solid, og stemningen i de politiske organer er helt anderledes positiv. Der er heldigvis stadig forskellige meninger og holdninger, fordi forskelle, der behandles fornuftigt, ofte kan være det helt rigtige afsæt til udvikling og forbedring og nytænkning, men nu løses de som regel ved gode processer, hvor der til sidst opnås enighed, så der ikke behøver at være afstemninger med dertilhørende vindere og tabere.
Fantastisk udvikling
”Den udvikling, DOF har været igennem de sidste 25 år, har været helt fantastisk,” synes Ingolf. Og han hentyder til, at DOF er blevet større med flere skoler og aktiviteter. Men også til, at DOF er blevet førende på vigtige områder som sundhed og bevægelse samt mennesker med særlige behov.
”Det er jo ikke min skyld og ikke mig, der har sørget for alt det. Men jeg har siddet med rorpinden,” forklarer Ingolf og fortsætter: ” Det kan jeg godt være stolt af, men ikke på det personlige plan. Jeg er stolt på organisationens vegne.”
Ingolf fremhæver, at den positive udvikling er båret af rigtig mange mennesker:
”Det er båret af skoleledere, som for eksempel er stærke inden for et bestemt felt. Det er båret af nogle konsulenter, som er rigtig gode til at bakke op om skolerne. Og som har været gode til at hente informationer ind, så vi har været på forkant og klar. Derfor er der rigtig mange, der skal være stolte.”
(Artiklen fortsætter under citatet)
Det er ikke løgn, når jeg siger, at jeg elsker alle de skønne mennesker, der kommer til vores store møder i Dansk Oplysnings Forbund – det er dem, der er grobund for, hvor vi er.”
Direktører og sekretariatsledere
Ingolf har arbejdet sammen med fire forskellige direktører – eller sekretariatsledere, som de siden blev betegnet. Han var selv med til at ansætte Ole Vig Jensen i 1998. Ole Vig Jensen kom fra Folketinget, hvor han blandt andet som undervisningsminister havde været ansvarlig for aftenskolerne, der lå under det ministerium dengang. Dermed var han et stærkt navn, som Ingolf kunne sætte i spidsen for sekretariatet.
”Med Ole Vig vidste vi ikke helt, hvad vi gik ind til,” fortæller Ingolf: ”Kunne en tidligere minister arbejde med selv at skulle være underlagt politikere i DOF? Men det var han hamrende god til!”
Det blev til otte års samarbejde, hvor Ingolf og Ole Vig Jensen i samarbejde underbyggede den status, DOF havde fået som et af landets førende oplysningsforbund. I den tid var DOF med til at udvikle det første administrationsprogram målrettet aftenskoler, DOFO – senere DOFPro.
Da Ole Vig Jensen valgte at gå på pension, ansatte Ingolf og landsstyrelsen Bodil Mørkøv Ullerup, der havde været Ole Vigs ministersekretær. Hun blev dog kun på posten to år, hvorefter Jacob Funder, der ligeledes drog videre efter kort tid. I 2010 blev nuværende sekretariatsleder, Henrik Christensen, ansat. Om det var de gode erfaringer med tidligere politikere, der gjorde udslaget, er usagt. Men samarbejdet med den tidligere borgmester i Haslev Kommune har forløbet godt:
”Jeg har arbejdet sammen med to sekretariatsledere, der har været der i mange år. Og det er i de perioder, vi har fået de flotteste frugter ind fra DOF’s plantage. Den ene er Ole Vig. Og den anden, tør jeg godt sige nu, er vores nuværende sekretariatsleder, Henrik Christensen. Han har i den grad været god til at balancere imellem ansatte, skoler og landsstyrelsen.”
Og så roser Ingolf både Ole Vig og Henrik for at turde at tage vigtige emner op til debat.
Årsag til stop
Det er blandt andet hensynet til familien, der gør, at Ingolf stopper som formand nu. Der er andre ting, han gerne vil have tid til. Men han synes også, det passer godt med udviklingen i DOF:
”Vi er rigtig langt med arbejdet omkring DOF’s demokratiske organisering,” forklarer Ingolf og hentyder til en proces, der er foregået i både landsstyrelse og regionskredse i et par år. Denne proces forløses efter planen til landsmødet i maj, hvor en række vedtægtsændringer kan ændre på DOF’s struktur. Hvis de vedtages, vil regionskredsene blive knyttet tættere til det politiske arbejde i DOF.
”Vi får en model, der inddrager flere mennesker,” siger Ingolf, der samtidig fortæller om en udvikling, der har været i gang i nogle år, hvor forretningsudvalget for nogle år tilbage kom til at bestå af regionernes formænd: ”Vi har aldrig før haft et forretningsudvalg, hvor samtlige regioner er repræsenteret.”
Det har skabt en tættere kontakt til regionerne, der får meget bedre indblik i de forskellige problematikker, der behandles i landsstyrelse og forretningsudvalg.
Gensidig påvirkning
Årene i DOF har også præget Ingolf:
”Alle de ting, der sker, er med til at skabe den person, man er, og jeg håber, jeg har været i stand til at tage de fornuftige ting med, så jeg er blevet en endnu bedre formand, end jeg var, da jeg blev kastet ud i det,” siger Ingolf og hentyder til sin fortid, der byder på så forskellige oplevelser som alvorligt færdselsuheld på motorcykel og grim fodboldskade i sin ungdom og senere et virke som både topdommer og landstræner i volleyball.
Men Ingolf insisterer på at runde af med at sætte fællesskabet højst:
”Det er ikke løgn, når jeg siger, at jeg elsker alle de skønne mennesker, der kommer til vores store møder i Dansk Oplysnings Forbund – det er dem, der er grobund for, hvor vi er. Det er medlemmerne, der er vores styrke. Det er her, vi skal udvikle os. Det er ikke noget, vi sætter én person til, det er noget vi gør sammen!”
