§7 i folkeoplysningsloven

Folkeoplysningslovens formålet med aftenskolerne er ”… at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.”

Debat – ja tak!

Grundtvigs udgangspunkt var også, at man skal kende sine rødder og historien for at kunne forstå og deltage aktivt i civilsamfundet. Derfor denne lille historiske indflyvning til det egentlige emne, som handler om, hvordan vi skaber gode, debatskabende aktiviteter i nutidens aftenskoler. Vi vil zoome ind på de 10 procent af aftenskolernes tilskud, som er øremærket til debatskabende aktiviteter og forsøge at gøre det mere håndgribeligt og attraktivt at lave debatter. Og for at få succes er det måske godt at indstille sit fokus på det værdiskabende frem for pligten til at få brugt midlerne. I bedste Grundtvig-ånd handler det om motivation frem for pligt. Debatmidlerne giver aftenskolerne mulighed for at lave nye aktiviteter, nå ud til andre målgrupper og skabe dialog mellem mennesker.

Debatmidlerne betragtes i dag meget forskelligt rundt omkring i aftenskolerne. Der er dem, som sprudler af idérigdom og har stor succes med forskelligartede aktiviteter; der er dem, som bruger det hele på foredrag og så er der dem, som helt opgiver og sender pengene retur til kommunen.

Nogle mangler således stadig at knække koden til de gode og værdiskabende debatter. En måde til at komme godt i gang kunne være, at udforske de tre områder: Hvad skal emnet være? Hvad er en relevant form? Hvem kunne være god til opgaven? Og endelig så vær ikke bange for at slippe fantasien og tøjlerne løs.

Gode debatemner

Der findes faktisk nok ikke et emne, som ikke kan debatteres. De kendte emneafgrænsninger i undervisningen gælder ikke for debatter. Nøgleordene for debatskabende aktiviteter er derimod, at det henvender sig til brede målgrupper; har emner af interesse for fællesskabet og inddrager deltagerne i debatten som en væsentlig del af arrangementet. Det er således ikke emnet, men formen, som gør det til en debatskabende aktivitet.

Idéer til debatemner kan opstå overalt. Hvad rør sig i samfundet lige nu, eller hvad er måske overset og har brug for lidt opmærksomhed?

Kig i nyhederne: Hvordan får vi mere ligestilling i musikbranchen? Hvorfor fylder EU så lidt i bevidstheden, når det fylder så meget i hverdagen? Hvordan inkluderer vi unge demonstranter i en demokratisk debat? Hvad er op og ned i den grønne omstilling? Hvad kan vi gøre ved butiksdøden, og hvilken betydning har det for et lokalt samfund?

Besøg lokale aktører: Skal grønt affald i komposten eller på genbrugspladsen? Hvordan påvirkes vi af kunst og kultur i det åbne rum? Hvordan skaber vi reel integration? Kan man strikke/male/synge sig ud af ensomhed/stress/angst?

Tjek borgerforslag.dk: Her ligger mange forskellige emner, som kan være til inspiration.

(Artiklen fortsætter efter boksen).

§ 7 i folkeoplysningsbekendtgørelsen

”Debatskabende aktiviteter, jf. folkeoplysningslovens § 8, stk. 3, skal foregå, så emnerne sættes ind i en bredere samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme, og de skal rette sig mod brede målgrupper. Emnerne skal være væsentlige, debatskabende og af interesse for fællesskabet. Debatskabende aktiviteter skal tilbydes, så der i arrangementet foregår en debat, der inddrager deltagerne aktivt. Debatdelen skal indgå som en naturlig og væsentlig del af arrangementet.”

Den relevante debatform

Emne, form og lokalitet kan i høj grad understøtte hinanden og gøre det mere spændende og vedkommende for de deltagende. Små borde med få mennesker er anderledes end stolerækker eller lange kaffeborde. At gå sammen stimulerer andre sanser end at sidde på stole. Et oplæg med udsagn, stikord eller spørgsmål på papir kan igangsætte en drøftelse. Mødet mellem mennesker, der i udgangspunktet er meget forskellige, kan pirre til nysgerrighed, højne indsigt og – måske – skabe en bedre forståelse for hinandens synspunkter.

Helt konkret kan emner som ligestilling i musikbranchen foregå på et lokalt spillested og krydres med en jamsession. En debat om grøn omstilling kan udvikles i samarbejde med unge klimademonstranter. Fokus på prioritering af kunst i det åbne rum kan foregå ved en ’walk and talk’. Debat om integration kan foregå på det lokale asylcenter og også omfatte fællesspisning. Finder man et spændende emne på borgerforslag.dk vil det være oplagt at kontakte forslagsstillerne og inddrage disse i debatten.

Fordel arbejdet og slip fantasien løs

I de fleste aftenskoler er det skolelederens ansvar at planlægge og gennemføre de debatskabende aktiviteter. Med de opgaver og arbejdstimer, en skoleleder har til rådighed, er det forståeligt, at det kan føles som et ekstra pres også at skulle finde på geniale og nytænkende debatarrangementer. Derfor kan I overveje at nedsætte en arbejdsgruppe eller inddrage bestyrelsesmedlemmer i arbejdet, da dette er en veldefineret og afgrænset opgave, der egner sig udmærket til frivillig arbejdskraft.

Med andre ord; så prøv at slippe tøjlerne, og lad fantasien råde. Giv jer selv en udfordring eller et ’benspænd’ og se, hvad der kommer ud af det. Hvad vil der ske, hvis der ikke må være en oplægsholder, eller at arrangementet skal foregå udendørs. Giv nogle unge et råderum til at lave deres version af en debatskabende aktivitet, eller gå sammen med andre foreninger i lokalområdet.

(Artiklen fortsætter efter boksen).

Fakta om debatskabende aktiviteter

10 procent af aftenskolens bevilligede tilskud skal afsættes til debatskabende aktiviteter. Hvis pengene ikke anvendes, skal de tilbagebetales. Kommunen kan beslutte, at aftenskolerne kan overføre debatmidlerne til næste år.

Beløbet til debatskabende aktiviteter påvirkes ikke af en eventuel omfordeling, men beregnes udelukkende ud fra den tilskudsbevilling, som aftenskolerne tildeles ved årets begyndelse.

Udgifter som lokaleleje, annoncering, honorar, lederløn og administration kan dækkes af tilskudsmidlerne. En eventuel deltagerbetaling skal ikke modregnes, men tilfalder aftenskolen til brug for andre aktiviteter inden for foreningens formål.

Debat skal indgå som en væsentlig del af arrangementet og involvere deltagerne aktivt.

Emnerne skal være brede og af interesse for fællesskabet. Det behøver ikke være emner, som aftenskolen normalt beskæftiger sig med.

Små justeringer og ny teknologi

Hvis I endnu ikke er helt parat til at lave de store ændringer, så kan I prøve med lidt mindre justeringer. Ganske mange af de debatarrangementer, der gennemføres i dag, er reelt foredrag med et par spørgsmål bagefter. Prøv at gøre foredrag til kortere debatoplæg, og lad deltagerne drøfte emnet efterfølgende eventuelt med nogle hjælpespørgsmål. Lav lidt om på bordopstillingen, så det inviterer til, at man taler sammen.

En anden mulighed er at gå flere skoler sammen om en oplægsholder i en onlineløsning. I DOF har vi allerede erfaring fra to skoler beliggende i hver sin ende af landet, der med stor succes gennemførte et fælles online debatarrangement. Skolerne havde hver især inviteret til debat med egne deltagere på deres egen fysiske lokation og samtidig etableret en onlineforbindelse til hinanden og til den fælles oplægsholder. Efter oplægget og et par spørgsmål fra hver skole fortsatte debatterne hver for sig på egen lokation. Onlinedebatten kan gøre det lettere at hyre oplægsholdere til korte oplæg, og skolerne kan deles om udgifterne, så flere kan være med.

Kvantitet eller kvalitet?

Overvej, om succeskriteriet for en god debat er, at der kommer mange – måske passive – deltagere, eller at færre deltagerne faktisk bidrager og bliver klogere. Der er mange, som ikke bryder sig om at skulle tale i store forsamlinger og slet ikke i en mikrofon, men som sagtens kan dele synspunkter i mindre grupper. Debatten vil sandsynligvis fungere langt bedre og involvere langt flere, hvis den foregår i mindre enheder eller til mindre arrangementer.

Har du brug for inspiration eller sparring til dit næste debatarrangement, eller har du et godt eksempel eller en god historie fra et vellykket debatarrangement, så kontakt os i DOF.

Inspiration

Eksempel på onlinedebat med GOK Thisted og AH-sport

Er din skole interesseret i at være med til en onlinedebat så kontakt os i DOF. Vi vil gerne hjælpe med planlægning og facilitering af et par fælles onlinedebatter hvert år.